Louisiana Live
MARS – Myter, magi og missioner
- DatoTirsdag 27. september
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Astrofysiker, forfatter og prisbelønnet formidler Tina Ibsen er gæst denne aften, hvor vi hæver blikket fra Koncertsalen og ser ud i rummet mod den fascinerende røde planet, der på mange måder lige nu synes at "rykke endnu tættere på" os.
Vi mennesker har altid været fascineret af den røde planet. Den findes afbilledet på nogle af de ældste hulemalerier, og op igennem historien optræder Mars i myter og fortællinger.
Nu om dage er vi mere interesseret i fremtiden. Er der former for liv på Mars? Kan vi bo der engang? Og hvad skal der til, hvis svaret er ja?

Tina Ibsen har beskæftiget sig med netop disse spørgsmål. Hun står bag den populære podcast-serie Rumsnak og har netop udgivet bogen ‘MARS – Myter, magi og missioner’. Mød den prisbelønnede formidler, der er uddannet på Niels Bohr Instituttet og har et skarpt blik rettet mod stjernerne.
Vært: Marc-Christoph Wagner
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.