Klub
Members Morning: Lucian Freud (sidste chance)
- DatoLørdag 26. september
- TidKl. 10:00
- StedØstfløjen og Koncertsalen
- Pris25 kr.

Har du ikke nået at se udstillingen 'Lucian Freud – Alt er portræt', så har du chancen denne morgen. Medlemmer af Louisiana Klubben kan se udstillingen i museets Østfløj allerede fra kl. 10, og det er muligt at tilmelde sig udstillingsintroduktion i Koncertsalen ved kunstformidler Helle Søndergaard kl. 11.


Lucian Freud (1922-2011) regnes for en af det 20. århundredes største, figurative kunstnere, hyldet for sine stærke, rå og intense portrætter og nøgenstudier. Hans praksis, processer og mesterlige teknikker har – sammen med den utvetydige dedikation til portrætgenren – alle bidraget til hans popularitet som kunstner.
På denne Members Morning byder Louisianas Kunstformidler Helle Søndergaard velkommen i Koncertsalen og giver en introduktion til udstillingen Lucian Freud – Alt er portræt. Helle viser os et udvalg af værker fra udstillingen, som går helt tilbage til Freuds ungdom i 1930erne og frem til begyndelsen af dette århundrede. Det skal blandt andet handle om intense portrætter, stærke blikke og om en helt suveræn beherskelse af tegnekunsten i alle dens afskygninger. Vi kommer også ind på den særlige dialog, der er mellem Freuds tegninger og hans maleri – og på, hvad kunstneren mon mener, når han udtaler at ”Alt er selvbiografisk og alt er portræt”.
Kl. 10: Museet åbner for medlemmer af Louisiana Klubben med adgang til udstillingen Lucian Freud – Alt er portræt i Sydfløjen og Louisiana Café.
Kl. 11: Udstillingsintroduktion i Koncertsalen ved kunstformidler Helle Søndergaard.
Bemærk, udstillingen slutter 27. september 2026.
Lucian Freud

Lucian Freuds suveræne beherskelse af tegnekunsten i alle dens former var i fokus på denne udstilling, der også belyste den særlige dialog mellem Freuds tegninger og hans maleri.