Klub

Members' Night: Arkitekten bag arkitekturen

  • Dato
    Fredag 3. november
  • Tid
    Kl. 18:00 - 21:30
  • Sted
    Bådehuset
  • Pris
    450 kr. inkl. talk, middag og vin (+10 kr. gebyr)

Kjeld Kjeldsen er en institution på Louisiana og en legende i arkitekturens verden. Igennem et halvt århundrede – fra 1973 til 2023 – har han formidlet, og formidler stadig, design og arkitektur på museet. Lige nu er han aktuel med den sjette og sidste del af udstillingsserien Arkitekturens Værksteder med Cave­­­_bureau.

Udsolgt

PRIS: 450 kr. inkl. talk, middag og vin (+ 10 kr. gebyr)
Bemærk, denne aften er for medlemmer af Louisiana Klubben. 

I samtale med Louisiana LIVE-vært Marc-Christoph Wagner fortæller Kjeld Kjeldsen hvordan en udstilling bliver til, hvorfor han fascineres af arkitekturen og hvordan man formidler dens væsen til et bredt publikum uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtalen ledsages af private billeder og anekdoter fra fem årtier på museet.

AFTENENS PROGRAM

17.15: Mulighed for at deltage i en omvisning i Cave_bureau udstillingen. Vi mødes i udstillingens første rum. Har du allerede set udstillingen kan du vælge at komme kl. 17.45.
17.45: Adgang til Bådehuset via Cave­_bureau udstillingen i Østfløjen. Louisiana vært vil være behjælpelig med adgang
18.00: Velkomst glas ved bordene: Crémant de Bourgogne Cuvée, Vitteaut-Alberti. Pisket stracciatella med olivenolie og peber serveret med brød
18.10: Kjeld Kjeldsen i samtale med Louisiana LIVE-vært Marc-Christoph Wagner
19.15: Sharefood middag med vine, kaffe, te og sødt
21.30:  Tak for i aften
22.00: Museet lukker

Aftenens menu:
Torsk, syltet citron, oliven, friske urter serveret på grillet brød
Tatar af tun med friske æbler, saltede græskarkerner, rygeostcreme og syltede stikkelsbær
Skiver af soya marinerede og grillede Karl Johan svampe med kraftig gelé på tyttebær og enebær
Kaffe, te og lidt sødt

Aftenens vine:
2020 Sancerre Le piton, Pascal Jolivet
2020 Maranges Rouge Les Regains, Domaine Nathalie Richez

Cave_bureau

Relateret udstilling

I Kenyas vidtstrakte grotter skuer tegnestuen Cave_bureau tilbage på menneskehedens oprindelse og ud i fremtiden. Og her finder de også ideer til konkrete bud på at løse aktuelle kriser og konflikter.