Klub

Members Night:
Til bords med Soutine

  • Dato
    Fredag 24. maj
  • Tid
    Kl. 17:30 - 20:30
  • Sted
    Udstilling & Bådehuset
  • Pris
    Kr. 475 (+ kr. 10 gebyr)

Eksplosioner af farve. Flammende penselstrøg. Svimlende perspektiver. Louisianas Klubmedlemmer inviteres til en aften med den særprægede ekspressionistiske maler Chaïm Soutine i fokus. Aftenen starter i Louisianas nye store udstilling med Soutines værker og fortsætter med en let fransk anretning samt foredrag om kunstneren i Bådehuset efterfølgende.

KØB BILLET

PRIS: Louisiana klubmedlem 475 kr. + 10 kr. i billetgebyr – (medlemskort skal vises ved indgangen)
Prisen er inklusiv omvisning, foredrag og fransk inspireret anretning, vin og vand.

AFTENENS PROGRAM
Kl. 17.30
Vi mødes i Chaïm Soutine udstillingens første rum (Søjlesalen). Her introducerer Louisianas kunstformidlere til udstillingen og Chaïm Soutines værker.

Kl. 18.15
Efter besøg i udstillingen fortsætter vi til Bådehuset, hvor der serveres den franske aperitif, Kir og en snack.

Kl. 18.35 ca.
I Bådehuset fortsætter vi med et foredrag om Soutines helt særlige, intense billedsprog i lyset af den tid han lever i – og hvordan arven fra Soutine lever videre i kunsten i dag. Hvad er det for et kunstmiljø, han møder i Paris? Og hvordan indfanger hans intenst dirrende, foruroligende og forrevne billedsprog på mesterlig vis sin tid, omkring og mellem de to Verdenskrige? Indtil nu har Soutines værk ofte stået i skyggen af kollegaerne Amedeo Modigliani og Marc Chagall, men værkerne har på afgørende vis inspireret senere malere som f.eks. Francis Bacon, Alice Neel og Georg Baselitz. Samtidskunstnere som Dana Schutz og Cecily Brown trækker også på arven fra Soutine. Aftenens foredrag står Louisianas kunstformidler, Hanne Flarup, for.

Kl. 19.15 ca.
Efter foredraget serveres en fransk inspireret let anretning ved langbord: Paté en croûte – sardiner i olie – hvide asparges og rejer. Hertil brød og olivenolie, hvid- og rødvin. Efterfølgende mandelkage og kaffe og te. Hvidvin: Sancerre, Pascal Jolivet. Rødvin: 2020 Maranges Rouge Les Regains, Domaine Nathalie Richez.

Kl. 20.30
Tak for i aften.

Museet og udstillingerne har åbent til kl. 22.00.

  • Louisianas kunstformidler, Hanne Flarup, står for aftenens foredrag om Chaïm Soutine og det smukke Bådehus ved vandet lægger lokaler til.

Chaïm Soutine

Relateret udstilling

Eksplosioner af farve. Flammende penselstrøg. Svimlende perspektiver. Louisiana viser den første udstilling i Nordeuropa med en af Pariserskolens førende og mest særprægede ekspressionister.