Koncert
Mike Stern - Jazz/Takes
- DatoFredag 3. september
- TidKl. 20:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 375 (+ gebyr kr. 10)

Den amerikanske jazz/fusions guitarist Mike Stern har for længst etableret sig som en af de mest innovative, indflydelsesrige og originale guitarister i sin generation. Denne aften skal vi på en musikalsk opdagelsesrejse gennem jazzfortolkninger af musik af Iron Maiden, Metallica, Slayer, Black Sabbath og Judas Priest.
Da han første gang blev introduceret for et større publikum, som medlem af Miles Davis’ berømte comeback-band i begyndelsen af 1980’erne, lød Mike Sterns meget personlige og forfriskende blanding af rock-, blues- og jazzelementer virkelig som noget, ingen havde hørt før. Hans guitarspil på Miles Davis-albums som “Man With The Horn” og “We Want Miles” er legendarisk og sendte chokbølger gennem jazzmiljøet.
Stern har efterfølgende udgivet 18 albums i eget navn og har samarbejdet med stort set alle de største fusionsjazznavne, som f.eks. Billy Cobham, Brecker Brothers, Jaco Pastorius, Steps Ahead, David Sanborn, Blood, Sweat & Tears. I de seneste årtier har Stern næsten udelukkende været dedikeret til sit eget originale materiale, men han har tidligere accepteret at lave to sjældne og meget privilegerede koncerter for Niels Lan Doky International Jazz Collective. En hvor han optrådte med Jimi Hendrix-materiale (2018) og en anden hvor han lavede at jazz/take på 1960’ernes psykedeliske rock (2019). Dette helt nye 2021-projekt er en naturlig forlængelse af de foregående og tager udfordringen op om at lave et jazz/take på Heavy Metal – en genre der går ud over, men som samtidigt kan spore sine rødder tilbage til Hendrix og den psykedeliske rock.
Alle disse genrer er overvejende guitardrevne og blev meget populære op gennem 1970’erne. Som et resultat heraf var al den jazz/fusionsmusik, der opstod i dette årti, stærkt påvirket af rocken og også i vid udstrækning guitardrevet med grupper som Return To Forever og John McLaughlins Mahavishnu Orchestra blandt de primære fyrtårne for de nye guitardrevede jazz-stilarter.

Mike Stern er af en generation, der blev voksen i slutningen af 1960'erne og 1970'erne, samtidigt med at Heavy Metal dukkede op – og det er svært at forestille sig, at det ikke har påvirket hans musikalske udvikling.
Denne aften skal vi på en musikalsk opdagelsesrejse gennem jazzfortolkninger af musik af Iron Maiden, Metallica, Slayer, Black Sabbath og Judas Priest. På scenen bliver Mike Stern suppleret af de franske tvillingebrødre (foto), som også hver især er karismatiske musikere og virtuoser på deres respektive instrumenter, bassisten François Moutin og trommeslageren Louis Moutin.
Besætningen fuldendes af den eminente ungarske tenorsaxofonist Gábor Bolla.

Eksklusivt jazz-kollektiv
Niels Lan Doky International Jazz Collective (NLD IJC) er en sammenslutning af prominente musikere fra Europa, Nordamerika og Sydamerika, som mødes regelmæssigt for at præsentere unikke, kuraterede og eksklusive jazzkoncerter, som ikke kan høres nogle andre steder.
Kollektivet ledes af den danske pianist Niels Lan Doky, som af den internationale presse bl.a. er blevet kaldt “sin generations bedste pianist” og “en af de mest betydningsfulde pianister, som den europæiske jazzscene har fostret de seneste 45 år.”
NLD IJC støttes af Augustinus Fonden.