Mød Arthur Jafa
- DatoFredag 2. juli
- TidKl. 18:00
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Den amerikanske kunstner Arthur Jafa gæster koncertsalen i forbindelse med udstillingen Magnumb, der er den hidtil største præsentation af hans værker.
Amerikanske Arthur Jafa interviewes af udstillingens kurator, Mathias Ussing Seeberg, om den sorte amerikanske kulturs karakteristika, som de præsenteres i hans værk. Her krydsklipper Jafa humor og brutalitet, store følelser og bidende kritik, der skildrer misforholdet mellem den sorte amerikanske kulturs succes og de sorte amerikaneres sociale status.
Det vil være muligt at stille spørgsmål til kunstneren.
Arrangementet foregår på engelsk

I denne video kan du få en introduktion til udstillingen Arthur Jafa – Magnumb af kurator Mathias Ussing Seeberg. “Jafas værker,” forklarer han, “bølger hele tiden frem og tilbage mellem skønhed og rædsel.”
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes halvt op med tomme pladser mellem hver reservation. Pladserne er nummererede, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via Vinterhaven. Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719 (ledsager bedes bestille plads via reservationslink ovenfor).
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.
Arthur Jafa

Amerikanske Arthur Jafa har først i en relativt sen alder opnået et markant, globalt gennembrud. Det skete med videoværket Love is the Message, the Message is Death fra 2016.