Louisiana Live

Mord over køkkenbordet

  • Dato
    Tirsdag 31. august
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 20

En aften med TV2s garvede Janni Pedersen og den mangeårige journalist Kim Faber, der netop har cementeret deres position om et perfekt krimi-makkerpar.

RESERVER PLADS

Pris: Kr. 20 ekskl. entré til museet

Da ‘Kvæler’, tredje bind af deres roste serie om kommissær Juncker og hans makker Signe, udkom for nylig, var det igen til fem og seks stjerner. ”En perfekt krimi”, noterede Dagbladenes Bureau og Politikens anmelder skrev begejstret: “Jeg kan ikke nævne ti danske krimiforfattere, som skriver bedre end de to. Eller for den sags skyld konstruerer bedre plots med saglig research og viden. ‘Kvæler’ er klart i international klasse.”

Og måske er det ikke helt tilfældigt, at netop TV2s garvede Janni Pedersen og den mangeårige journalist Kim Faber får anerkendende ord med på vejen. De har selv dækket virkelighedens forbrydelser og menneskelige afkroge igennem mange år og har deres netværk i orden. Mød de to forfattere, der også privat danner par, og hør dem fortælle om hvordan en mordfantasi over madlavningen ender som bestseller, der måske ikke ligger så langt fra virkeligheden endda.

Vært: Marc-Christoph Wagner

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.