Koncert
(Udsolgt) Musikalsk introduktion: Flamenco - Joaquín Grilo
- DatoFredag 23. september
- TidKl. 19:00
- StedLouisiana Bådehus
- PrisGratis (+ gebyr kr. 10)

Inden aftenens flamenco-koncert med Joaquín Grilo, introducerer Torben Holleufer os for én af de rytmisk mest avancerede stilarter i verden. Det sker i Louisianas hyggelige Bådehus, hvor der serveres vin og vand.
Torben Holleufer
Torben Holleufer er kulturskribent, anmelder, kurator og producer med verdenskultur som fællesnævner.
Han er særligt fascineret af flamenco, der med sit utal af forskellige rytmiske forløb, skal kunnes helt ud på fingerspidserne af selv den udlærte musiker og danser. Gennem mange år har Holleufer regelmæssigt besøgt Sevilla, hvor den tætte forbindelse mellem roma- og maurisk kultur er en konstant inspiration.
Torben Holleufer arbejder i øjeblikket på en bog om sufier i Marokko med fokus på de mystiske broderskaber gnawa, hamadcha, jilala og aissaoua og deres måde at bruge trance som healende element via ånder i en natlig ceremoni, som inkluderer sang, musik og dans.