Koncert

Musikalsk introduktion: Hvad er modular?

  • Dato
    Fredag 16. september
  • Tid
    Kl. 19:00
  • Sted
    Louisiana Bådehus
  • Pris
    Gratis (+ gebyr kr. 10)

Inden aftenens koncert med Casper Hesselsager og Simon Littauer, byder vi på en introduktion til denne særlige musikalske genre ved Morten Wagner, der er formand for "Dansk Modular".

BESTIL PLADS

Arrangementet er gratis for gæster til aftenens koncert. Begrænset plads, reservation kræves (+ gebyr kr. 10).

Morten Wagner er formand for “Dansk Modular”, en forening af danske modulær-synthesizer entusiaster. Han har komponeret for og optrådt med synthesizere i mange forskellige sammenhænge siden midt-80’erne. I de sidste 10 år blandt andet med såkaldte Modulære Synthesizere.

Morten startede sammen med Andreas Wetterberg (Kopenhagen Laptop Orchestra) foreningen Dansk Modular i 2016 og har, i samarbejde med organisationer som f.eks. Strøm Festival, Ether festival og NIME festivalen (“New Interfaces for Musical Expression”) arrangeret mange workshops og koncerter. Alt sammen for at bringe elektronisk musik med modulære synthesizere i hænderne på flere danske musikere og ud på flere danske scener.

Morten vil give en letforståelig introduktion og demonstration af den Modulære Synthesizer, fortælle historien bag og anskueliggøre hvorfor dette instrument er kommet tilbage i musik-verdenen for at udfordre den moderne elektroniske musiks computer-afhængighed.

Vi byder på vin og vand i Bådehuset.