Louisiana Lecture

Niels Bohr og Københavnerånden

  • Dato
    Onsdag 24. januar
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entré til museet

"Københavnerånden" kaldes den særlige sammensmeltning af videnskab, liv og kreativitet, som opstod omkring Niels Bohr og på hans institut. Christian Joas, leder af Niels Bohr Arkivet, fortæller historien om, hvordan denne ånd skabte grobund for et helt særligt kreativt og produktivt miljø for videnskabeligt arbejde.

RESERVER PLADS

PRIS: Kr. 20 (inkl. gebyr). Bemærk, billetten er ikke inklusiv entré til museet.

“København” – få bynavne vækker stærkere associationer hos folk, der interesserer sig for naturvidenskab. Niels Bohrs Institut for Teoretisk Fysik åbnede dørene i 1921 og blev hurtigt et midtpunkt for forskning i atom- og kernefysik. Kvantemekanikken, teorien der stadig danner grundlaget for de fleste fysiske teorier den dag i dag, blev i vid omfang født i København. Byen gav også navn til den mest udbredte fortolkning af teorien, den såkaldte “Københavnerfortolkning”.

Efter at Niels Bohr i 1922 blev tildelt Nobelprisen i fysik, strømmede fysikere fra hele verden til hans institut på Blegdamsvej. De blev tiltrukket af et unikt sammenfald af faktorer, som den tyske fysiker Werner Heisenberg engang kaldte “The Copenhagen Spirit” – Københavnerånden.

I aftenens lecture vil videnskabshistoriker Christian Joas – leder af Niels Bohr Arkivet og lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet – give en kort introduktion til kvantefysikken i København og derefter fortælle om hemmelighederne bag den særlige ånd, der gjorde Bohrs institut til et sted, hvor forskernes liv og virke kunne mødes på enestående kreative og yderst produktive måder.

Bemærk, at aftenens lecture foregår på engelsk.

Historien om den særlige stemning og legende tilgang til videnskaben på Niels Bohr Intistitutet indgår også som tema i Louisianas aktuelle udstilling ‘Det Uerstattelige Menneske’.

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes 20 min. inden arrangementet – adgang via museets cafe.

Er du kørestolsbruger: Ring på telefon 4919 0719 eller skriv på booking@louisiana.dk for information om alternative pladser.

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser, du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.

Det uerstattelige menneske

Relateret udstilling

Stor tema udstilling, der søger at indkredse fænomenet kreativitet som noget grundlæggende og definerende for, hvad det vil sige at være menneske - ikke mindst i en tid med kunstig intelligens.