Koncert

Niels Lan Doky International Jazz Collective

  • Dato
    Fredag 5. november
  • Tid
    Kl. 20:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 375 (+ gebyr kr. 10)

Aftenens koncert tager os gennem jazz-sekstet-arrangementer af temaer fra nogle af de mest kendte kunstnere inden for fransk elektronisk musik: Daft Punk, Air, Jean Michel-Jarre, Justice og David Guetta.

KØB BILLET

Bemærk, at koncertbilletten inkluderer entré til museet.

For de fleste mennesker starter ideen om fransk elektronisk musik med Jean-Michel Jarres banebrydende indspilninger og store kommercielle succeser i slutningen af 1970’erne. Men det hele begyndte i virkeligheden længe før. Blandt tidlige franske kunstnere og komponister inden for elektronisk musik er der f.eks. Maurice Martenot, som opfandt det elektroniske musikinstrument Ondes Martenot i 1928, og Pierre Schaeffer, som udviklede Musique Concrète i 1948.

En ny eksperimenterende kompositionsform der ikke begrænsede sig til de normale musikalske ingredienser som melodi, harmoni, rytme og taktarter, men som også indeholdt tidlige former for, hvad der senere blev kendt under betegnelsen “sampling”, og som nu er en ingrediens, vi tager for givet i store dele af den moderne populærmusik. Måske er det Frankrigs generelle sofistikerede smag inden for kunst og landets kulturarv af store klassiske komponister, der kan forklare den meget kompositoriske og næsten videnskabelige tilgang hos de tidlige pionerer inden for fransk elektronisk musik. (I øvrigt var Jean-Michel Jarres far, Maurice, også en berømt klassisk komponist og dirigent).

Årtier senere foreligger der nu et imponerende panorama af fransk elektronisk musik ledet af kunstnere som Air, Daft Punk, Justice og David Guetta. Til dette jazz/take har Niels Lan Doky skabt arrangementer inspireret af det banebrydende Miles Davis-album fra 1959, “Kind Of Blue”, et mesterværk hvorpå også andre ikoniske jazz innovatorer medvirkede, foruden Davis selv, bl.a. John Coltrane, Cannonball Adderley og Bill Evans.

Med nøjagtig samme instrumentering som på "Kind Of Blue" albummet, dvs med tre horn - trompet, altsaxofon og tenorsaxofon - samt en rytmegruppe med klaver, kontrabas og trommer, tager aftenens koncert os gennem jazz-sekstet-arrangementer af temaer fra nogle af de mest kendte kunstnere inden for fransk elektronisk musik: Daft Punk, Air, Jean Michel-Jarre, Justice og David Guetta.

Aftenens sekstet består af nogle af tidens allerbedste instrumentalister. De hyppigt tilbagevendende NLD IJC musikere tæller trompetisten Luca Aquino og altsaxofonisten Fredrik Kronkvist, begge fra Sverige, tenorsaxofonisten Gábor Bolla fra Ungarn, danskerne Tobias Dall på bas og Thomas Clausen på klaver - og for første gang som gæst hos os, den eminente amerikanske trommeslager Greg Hutchinson, hvis renommé som en af verdens bedste nulevende trommeslagere gør dette længe ventede gæstespil til en ganske særlig begivenhed.

Hutchinson er født i 1970 og skabte sig et internationalt navn i 1990'erne på turnéer over hele verden sammen med kunstnere som Betty Carter, Roy Hargrove, Ray Brown, Joe Henderson, Joshua Redman, Johnny Griffin, Mark Whitfield, Jimmy Smith, og mange andre.

Eksklusivt jazz-kollektiv

Niels Lan Doky International Jazz Collective (NLD IJC) er en sammenslutning af prominente musikere fra Europa, Nordamerika og Sydamerika, som mødes regelmæssigt for at præsentere unikke, kuraterede og eksklusive jazzkoncerter, som ikke kan høres nogle andre steder.

Kollektivet ledes af den danske pianist Niels Lan Doky, som af den internationale presse bl.a. er blevet kaldt “sin generations bedste pianist” og “en af de mest betydningsfulde pianister, som den europæiske jazzscene har fostret de seneste 45 år.”

NLD IJC støttes af Augustinus Fonden.