Koncert

NOVO Quartet

  • Dato
    Fredag 10. september
  • Tid
    Kl. 20:00
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 150 (+ gebyr kr. 10)

Wolf, Brahms og Haydn er på programmet, når den prisvindende dansk-polske strygekvartet NOVO Quartet indtager Koncertsalen.

Køb billet

Bemærk: Koncertbilletten inkluderer entré til museet.

Til efteråret kan museet omsider slå dørene op til en aften i Koncertsalen med NOVO Quartet, der skulle have indtaget scenen sidste år.

NOVO Quartet består af Kaya Kato Møller og Nikolai Vasili Nedergaard begge på violiner, Daniel Sledzinski på bratsch samt Signe Ebstrup Bitsch på cello. Gennem årene har de fire medlemmer hver især deltaget i adskillige konkurrencer i både ind- og udland, og har modtaget udmærkelser og priser for deres spil. Strygekvartetten, der blev dannet i 2018, har også hver især deltaget i masterclasses med berømte og yderst respekterede professorer fra hele verdenen, bl.a. Nikolaj Znaider, Pinchas Zukerman, Milan Vitek, Sergey Kravchenko, Lawrence Power og Jeffrey Irvine.

Kvartetten var i semifinalen ved Carl Nielsen Konkurrencen i 2018 og vandt i 2020 Danmarks Radios Kammermusik konkurrence.

Se og hør dem spille Carl Nielsens String Quartet op. 13.

Aftenens program
Wolf Italiensk Serenade
Brahms Strygekvartet op. 51/2
Haydn Strygekvartet op, 76/2

Praktisk info om koncerter

Koncerter i Koncertsalen afholdes for tiden med et begrænset antal deltagere. Salen fyldes kun halvt op med tomme pladser mellem hver reservation.

Pladserne er nummererede og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet begynder – adgang via Vinterhaven. Bemærk, at der skal bæres mundbind (eller visir) på museet, indtil du sidder på din plads i salen.

Pladser på balkonen er forbeholdt kørestolsbrugere og bestilles ved direkte henvendelse på telefon +45 49190719.