Louisiana Literature

En aften med Nick Hornby

  • Dato
    Torsdag 2. juni
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 10 (+gebyr kr. 10) ekskl. entré

Han er en af Englands mest succesrige forfattere, berømt for sine fodbold- og musikbesatte karakterer og har en særlig evne til at præsentere genkendelige situationer og håndgribelige pointer om menneskelige relationer. I Nick Hornbys nyeste roman, der nu udkommer på dansk, viser en hverdagsbegivenhed sig at være livsændrende.

RESERVER PLADS

PRIS: Kr. 20 (inkl. gebyr) bemærk, billetten er ikke inklusiv entré til museet.

Den britiske forfatter Nick Hornby (f. 1957) er en af Englands mest solgte forfattere og debuterede i 1992 med Fever Pitch, på dansk Fodboldfeber en selvbiografi med foldboldbesættelsen som udgangspunkt og ramme. Senere kom, de i dag filmatiserede klassikere High Fidelity (1995) og About a Boy (1998).

Hornby er også kendt for sine succesrige manuskripter blandt andet til Lone Scherfigs An Education (2009) og den prisbelønnede tv-serie, State of the Union (2019-).

Nick Hornby gæster Louisianas koncertsal i forbindelse med, at hans nyeste roman Just like you udkommer på dansk med titlen Ingen som dig. En øm og humoristisk roman om det der adskiller os og det, som gør at vi ikke kan holde os fra hinanden. I Ingen som dig møder Lucy møder Joseph bag disken hos sin lokale slagter i Nord-London. Hun ved, at hun ikke vil kunne slippe ham. Problemet er bare, at Lucy ikke ligefrem leder efter en kæreste. Til gengæld mangler hun en kompetent babysitter, og det kunne godt være Joseph. Så hvorfor ikke invitere ham hjem?

Nick Hornby interviewes af Elisabeth Skou Pedersen, ph.d i litteraturhistorie, skribent og foredragsholder

Arrangementet er en optakt til Louisiana Literature festivalen og foregår på engelsk.