For børn & unge

Påskeferie i Børnehuset

  • Dato
    Sluttet
  • Tid
    Kl. 11:00
  • Sted
    Børnehuset og de aktuelle udstillinger
  • Pris
    Gratis

Tag på påskeferie i museets Børnehus 1.-10. april (mandag 3. april lukket) med sjove og farverige forårs-aktiviteter for hele familien og jeres venner. I kan klippe gækkebreve, male påskeæg og nyde foråret i Skulpturparken med en æggejagt. Alle værksteder og aktiviteter i Børnehuset er gratis.

Børn og unge op til 18 år har fri entre til Louisiana og Børnehusets værksteder. Bemærk venligst, at Louisiana og Børnehuset er lukket mandag 3. april men har særåbent mandag 10. april (2. påskedag) kl. 11-18. Aldersgruppe: 4-16 år.

Påskens program

Mal æg! – maleværksted kl. 12-16
Bliv inspireret af Dana Schutz’ farver og figurer. Find fugle og former – og sæt fantasien løs, når du dekorerer dit et påskeæg. Du er velkommen til at tage ægget med hjem.

Skulpturtegning – tegneværksted kl. 11-17.30
Så er det ud i foråret og Skulpturparken! Gå på opdagelse og lad dig inspirere, når du kreerer din egen skulpturtegning. Eller giv de velkendte skulpturer nye farver og fantasifuld udsmykning.

Skøre skulpturer – lerværksted kl. 11-17.00
Besøg Dana Schutz-udstillingen between us og oplev hendes fortællende skulptur støbt i bronze. Prøv selv kræfter med skulpturer i Børnehusets lerværksted og mal dem efterfølgende i maleværkstedet.

Fortællende masker – maskeværksted kl.11-17.00
Lad dig inspirere af Gauri Gills masker og brug din fantasi til at skabe din egen maske med hjælp fra skabeloner og farvet pap. Mon din maske er et dyr, en person eller en ting?

Konstruktivistisk gækkebrev – klippeværksted kl. 11-17.30
Se hvordan de konstruktivistiske kunstnere arbejder med farver og geometriske former, som påvirker hinanden så der ligner at formerne bevæger sig. Prøv selv at lege med farver og former og skab utraditionelle gækkebreve ved at klippe mønstre og skrive gækkevers.

Byg dit eget museum – byggeværksted kl. 11-17.30
Lad dig inspirere af Louisianas arkitektur og byg en model af dit drømmemuseum – smukt placeret i et forårslandskab af lysegrønne træer og bakker.

Gå på Æggejagt i Skulpturparken kl. 11-17.30
Kom ud i forårsvejret og nyd Skulpturparken i din jagt på påskeæg. Finder du alle æggene og knækker æggekoden, venter der lidt til den søde tand i Børnehuset. Se og download kortet.

Familieomvisning (1-10. april, bemærk mandag 3. april dog lukket) for de 4-16-årige og deres voksne:
HVER DAG 12.00-12.45 i udstillingen Gauri Gill.
HVER DAG kl.14.30-15.15 i udstillingen Dana Schutz – between us.
Tilmelding sker i Børnehuset på dagen. Deltagelse er gratis.
Bemærk der er begrænset plads.

Læs mere om Louisianas Børnehus