Louisiana Live

Prægtige Rebeller

  • Dato
    Tirsdag 5. december
  • Tid
    Kl. 19:30
  • Sted
    Koncertsalen
  • Pris
    Kr. 20 ekskl. entré til museet

Mens den franske revolution forandrede Europas politiske landkort, var der en gruppe mennesker, som gjorde det samme for menneskets stilling i verden. Den tyske by Jena blev omdrejningspunktet for genier som bl.a. Goethe, Schiller, Hegel, Alexander von Humboldt – med Caroline Schlegel som deres midtpunkt.

RESERVER PLADS

PRIS: Kr. 20 (inkl. gebyr). Bemærk, billetten er ikke inklusiv entré til museet.

Deres tanker og diskussioner markerede Romantikkens begyndelse. Dens forestilling om individets kreative potentiale, kunstens og videnskabens betydning, naturens enhed og frihedens sande mening præger hele den vestlige verden den dag i dag.

Mød tysk-britiske Andrea Wulf, der siges at være én af verdens allerbedste nulevende formidlere, og som har vundet et hav af priser for sine værker. Alene hendes tidligere bestseller Opfindelsen af naturen, som udkom på dansk i 2019, er blevet oversat til 27 sprog og har fået tildelt 15 litterære priser, heriblandt Royal Society Science Book Award 2016.

Bemærk, at arrangementet foregår på engelsk.

Vært: Marc-Christoph Wagner

PRAKTISK INFO

Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.

Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.

Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.

Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.