Klub
Preview: Tracey Emin -
A Second Life
- DatoOnsdag 7. oktober
- TidKl. 16:00 - 19:00
- StedVestfløj & Koncertsalen
- PrisGratis / Intro kr. 25

Medlemmer af Louisiana Klubben inviteres til at opleve 'Tracey Emin - A Second Life', den hidtil største udstilling med en kunstner, der i nu fire årtier har både chokeret og inspireret med sine radikale, personlige og selvbiografiske værker. Få en gratis plakat og hør foredrag om udstillingen.
GRATIS PLAKAT
Gæster til previewet tilbydes et gratis eksemplar af denne Tracey Emin plakat (A2 format). Der uddeles 1 plakat per Klubkort i info-skranken. Bemærk, at dette tilbud gælder, så længe lager haves.

SÆRTILBUD I BUTIKKEN
Som medlem har du i forbindelse med onsdagens preview mulighed for at sikre dig udstillingens katalog + en Tracey Emin mulepose til en helt særlig pris på 200 kr. (Normalpris 423 kr.)
Det omfattende og rigt illustrerede katalog, der er på engelsk, blev udgivet da udstillingen ‘A Second Life’ åbnede på Tate Modern, London, i sommer. Normalpris 298 kr. Muleposen med Tracey Emins håndskrevne sentens ‘More Love’ er produceret specielt af Louisiana. Normalpris 125 kr.

FOREDRAG I KONCERTSALEN
Liv og værk er nærmest uadskillelige, når det handler om Tracey Emin. Få hele historien, når kunstformidler, mag. art. Line Ali Chayder giver en introduktion til udstillingen og til Emins karriere og univers. Foredrag kl. 17.00 er udsolgt, grundet stor interesse tilbydes ekstra foredrag kl. 18.30.
Reservér plads til ekstra foredrag

OM Tracey Emin
Tracey Emin (f. 1963) står som en af sin generations mest markante kunstnere. Hun har gennem 40 år inspireret mennesker verden over med sine radikalt personlige og selvbiografiske værker, ligesom hun har forandret vores forståelse af, hvad kunst også kan være.
Udstillingen A Second Life, som nu vises på Louisiana, er en manifestation af, at denne kunstners værk over fire årtier ikke kan skilles fra det levede liv. Med maleri, tegning, skulptur, tekstil, film og installation udfoldes her hele historien om og med Tracey Emin. Et liv med voldtægt, abort og meget alvorlig sygdom – et liv i billeder, båret af skaberkraft på trods, af mod og kamp, fortvivlelse og glæde.
Udstillingen er blevet til i tæt samarbejde med kunstneren og Tate Modern, London.
Tracey Emin

Kunst og skaberkraft bliver bogstavelig talt til spørgsmål om liv og død hos Tracey Emin, et af samtidskunstens mest kendte navne overhovedet.