Koncert
Reinfeld, Riessler, Siegel i Skulpturparken
- DatoLørdag 15. august
- TidKl. 13:30
- StedCalder-terrassen
- PrisGratis

Oplev trioen, bestående af Konstantin Reinfeld, Michael Riessler og Wayne Siegel, når de under åben himmel i museets Skulpturpark, skaber de et unikt musikalsk univers, hvor akustiske instrumenter, spontan improvisation og avanceret teknologi smelter sammen i en levende og uforudsigelig koncertoplevelse.
Konstantin Reinfeld på mundharmonika, Michael Riessler på basklarinet og Wayne Siegel med motion-tracking vil opføre værket La Mano de Dios.
I motion-tracking system er forholdet mellem bevægelse og lyd meget direkte. Billedet fra computerens webcam bliver delt i 12 felter på skærmen. Bevægelse i hvert felt bliver beregnet af programmet ved at sammenligne hvert billede med det næste billede i billedstrømmen. Ved hjælp af en algoritme kan man styre 12 forskellige lyde separat og dynamisk: Jo mere bevægelse inden for et enkelt felt, jo mere hører man den lyd, som er tilkoblet feltet. Hvis der ingen bevægelse er, er der ingen lyd. Ved at bevæge sig tæt ved kameraet kan man styre alle 12 lyde på én gang, mens man får mere subtil kontrol over de enkelte lyde ved at trække sig lidt tilbage fra kameraet.
Reinfeld, Riessler og Siegel spiller både lørdag 15. og søndag 16. august. Begge dage kl. 13.30 og kl. 15. Koncerterne er gratis for museets gæster og foregår på Calder-terrassen lige ud for Louisiana Café, og varer hver ca. 30 minutter. I tilfælde af uhensigtsmæssigt vejr bliver dagens koncert(er) aflyst.