Særåbent: Fantastiske Kvinder
- DatoSluttet
- TidKl. 09:00 - 11:00
- StedSydfløjen, Louisiana Butik & Café
- PrisAlm. entré. Gratis med klubkort

Interessen for Fantastiske Kvinder er så stor, at museet har valgt at åbne udstillingen 2 timer tidligere.
Fra og med 27. oktober til og med 8. november kan de morgenfriske opleve udstillingen om surrealismens kvindelige kunstnere – herunder Frida Kahlo, Meret Oppenheim og Louise Bourgeois – allerede fra kl 9.
Der vil også være tidlig adgang til museets Nordfløj, park, butik samt cafeen – hvor du kan nyde kaffe & kringle, mens solen får øjne over Øresund. Den øvrige del af museet åbner kl. 11 og vi holder stadig aftenåbent til kl. 22 tir-fre samt til kl. 18 lør-søn.
Reserver timeslot inden besøget, så du er sikker på, at der er plads når du kommer til museet – og bemærk veligst, at fra og med 29. oktober skal du bære mundbind indenfor på museet.
Fantastiske Kvinder

Denne første, samlede præsentation af kvindelige surrealister vidnede om, at kvinder har spillet en langt vigtigere rolle i surrealismen end i nogen anden kunstnerisk avantgarde-bevægelse.