Louisiana Lecture
Sonia Delaunay – mode, farve, design
- DatoTorsdag 31. marts
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsalen
- PrisKr. 20 ekskl. entre til museet

Vi sætter denne aften fokus på Sonia Delaunay som designer og iværksætter i en samtale mellem modeforsker Maria Mackinney-Valentin, farve- og tekstildesigner Margrethe Odgaard og beklædningsdesigner Bettina Bakdal.
”Hvis maleriet er trådt ind i hverdagslivet, er det fordi kvinderne havde det på.” Citat Sonia Delaunay
Sonia Delaunay skelnede ikke kvalitativt mellem sit arbejde med maleri, tekstildesign og beklædning. Det var blot forskellige medier i hendes kunstneriske projekt, hvor farvestærke kompositioner var i centrum.
Vi sætter denne aften fokus på Sonia Delaunay som designer og iværksætter i en samtale mellem en modeforsker, en farve- og tekstildesigner, og en beklædningsdesigner. Alle med et forhold til Sonia Delaunay. Samtalen modereres af Louisianas museumsinspektør Tine Colstrup, som har kurateret den aktuelle udstilling.

EN AFTEN MED
Bettina Bakdal
Beklædningsdesigner, blandt andet kendt for sine unika-kjoler skabt af genbrugte designertørklæder.
Margrethe Odgaard
Internationalt prisvindende farve- og tekstildesigner, der arbejder på tværs af mange medier.
Maria Mackinney-Valentin
Modeforsker og lektor ved det Kongelige Akademi, Institut for Visuelt Design og kurator.
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.
Sonia Delaunay

En international klassiker indtog Louisianas Vestfløj: Sonia Delaunay (1885-1979) var på samme tid maler, designer og iværksætter, og er blandt modernismens mest originale stemmer.