Louisiana Live
(Udsolgt) Tårernes Europa? Et kontinent mellem lys og mørke
- DatoTirsdag 8. november
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsal
- PrisKr. 20 ekskl. entré til museet

Vi troede, at krigens tid var overstået. At vi aldrig mere skulle opleve væbnet konflikt mellem europæiske lande. At Kants evige fred havde sænket sig takket være EU og NATO.
Men det blev anderledes. Og nu står vi rådvilde tilbage og spørger os selv, om krisen og krigen er kommet for at blive?
Dette forsøger vi at få svar på denne aften ved hjælp af tre af landets mest kyndige eksperter, der hver især har deres perspektiv på vores kontinent. Jakob Danneskiold-Samsøe har netop skrevet andet bind af sin anmelderroste Rejsen mod Europa, der dækker tiden fra Wienerkongressen til i dag. Professor Thorsten Borring Olesen tegner i Den svære Dans de lange linjer om Danmarks forhold til det europæiske samarbejde. Og Lykke Friis, aktuel med Tårernes Europa, rejser rundt i den europæiske nutid og ser et kontinent, hvis drøm om frihed med Putins angreb på Ukraine synes lagt i graven.
Vært: Marc-Christoph Wagner
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.