Kurser & workshops

Tæt på Chaïm Soutine

  • Dato
    Torsdag 11. april
  • Tid
    Kl. 10:30 - 14:30
  • Sted
    Vi mødes i indgangen
  • Pris
    Varierer 300-495 kr. (+ 10 kr. gebyr)

Chaim Soutine, The Groom / Le chasseur, 1925-1928

Intense, farveeksplosive portrætter, svimlende landskaber, gådefulde stilleben.

KØB BILLET
Alm. pris: 495 kr.
Medlemspris: 445 kr. (Husk Klubkort)
Studiepris: 300 kr. (Husk studiekort)
Priser er inkl. entré til museet, kaffe/the og vand. Alle priser tillægges 10 kr. gebyr. 

På dette 1- dags kunstkursus er der fokus på forårets store maleriudstilling med en af Parisskolens førende og mest særprægede ekspressionister, Chaïm Soutine (1893-1943).

På kurset får du mulighed for at dykke ned i et helt særligt kunstnerskab, som med et intenst dirrende, foruroligende og forrevent billedsprog på mesterlig vis indfanger sin tid, omkring og mellem de to verdenskrige.

Indtil nu har Soutines værk ofte stået i skyggen af Amedeo Modigliani og Marc Chagall, men værkerne har på afgørende vis inspireret senere malere som fx Francis Bacon, Alice Neel og Georg Baselitz. Samtidskunstnere som Dana Schutz og Cecily Brown trækker også på arven fra Soutine.

For kurset står kunstformidlere, Hanne Flarup og Line Ali Chayder.

PRAKTISK INFORMATION

Kurset foregår i Louisianas Møderum, hvor der kun er tilgang via trapper. Vi mødes i indgangen. Husk studiekort eller medlemskort hvis din billet kræver det.

Chaïm Soutine

Relateret udstilling

Eksplosioner af farve. Flammende penselstrøg. Svimlende perspektiver. Louisiana viser den første udstilling i Nordeuropa med en af Pariserskolens førende og mest særprægede ekspressionister.