Kurser & workshops
Tegn løs! Krop og landskab
- DatoLørdag 2. december
- TidKl. 10:30 - 15:00
- StedVi mødes i indgangen
- PrisFra 1150 kr. (+ 10 kr. gebyr)

Har du lyst til at tegne? Tag med på vores weekend kursus 2.-3. december 2023 og få viden og nye færdigheder ud i tegnekunstens mange muligheder.
Vi skal arbejde med både figurative og abstrakte tegninger af krop og landskab og eksperimentere med forskellige materialer og teknikker på papir, inspireret af metoder som forenkling og abstraktion, som det på forskellig vis ses hos Henry Moore og Pablo Picasso. Kurset byder på en blanding af oplæg og øvelser og henvender sig til såvel begyndere som til mere øvede. Kursets sidste dag vil have særlig fokus på kroppen, hvor der tegnes efter croquismodel og arbejdes med forenkling.
PRAKTISK INFORMATION
Tegneweekenden foregår primært i Louisiana Møderum, hvor der kun er tilgang via trapper. Vi mødes foran museets indgang kl. 10.30. Husk dit klubkort, hvis din billet kræver det. Prisen er inklusiv entré til museet og kaffe/the. Der er mulighed for at købe frokost i Louisiana Café i pausen, hvor der vil være reserveret bord.