Louisiana Live
(Udsolgt) Verden set fra Amager - en aften med forfatter Morten Pape
- DatoTirsdag 7. december
- TidKl. 19:30
- StedKoncertsal
- PrisKr. 20 ekskl. entre til museet

Han er én af de mest markante forfatterstemmer i tiden. ”Han rammer med sine romaner der, hvor det gør mest ondt”, skrev en anmelder. Og en anden tilføjede: ”Hans romaner rammer dig i hovedet som brokker af den beton, hvor han er vokset op, og hvorom hans fortællinger kredser: Urbanplanen på Amager, ghettoen med al dens vold, had og racisme.”
Her i efteråret afsluttede Morten Pape sin romantrilogi, der begyndte med Planen og Bogforums Debutantpris i 2015, fortsatte med Guds bedste børn og DRs Romanpris i 2019 og fandt sin afslutning i fortællingen I Ruiner, som handler om tab, ødelæggelse, hævn og tilgivelse.
Mød Morten Pape i koncertsalen, hvor han fortæller om opvæksten på Amager og den (litterære) rejse, han har været på siden.
Vært: Marc-Christoph Wagner
PRAKTISK INFO
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes først et kvarter inden arrangementet – adgang via museets cafe (Vinterhaven). Der er ikke længere mulighed for ventekø ved Koncertsalen.
Er du kørestolsbruger, bedes du bestille plads på telefon 4919 0719.
Afbud? Skriv til os på afbud@louisiana.dk hvis du alligevel ikke får brug for de pladser du har reserveret.
Udsolgt? Hold øje! Evt. afbudspladser frigives løbende her på siden. Nogle afbud modtager vi dog for sent til at kunne frigive dem her – disse pladser udleveres i museets indgang umiddelbart før arrangementets start.