Klub, Kurser & workshops
(Aflyst) Vinteraften værksted
- Asger Jorn
- DatoTirsdag 12. januar
- TidKl. 18:00 - 20:00
- StedBørnehuset
- Pris155 ekskl. entré til museet

Se hvordan Asger Jorn eksperimenterede og legede med nye malemetoder ved at bruge materialerne som redskab til at få nye idéer og til at få motiverne frem på billedfladen.
Med udgangspunkt i Asger Jorns temaer og maleriske greb, ser vi og taler om værker skabt via automat maleri med bølgende streger og fantasivæsener. Vi ser hvordan Jorn går styret amok med penselstrøg, der skaber action på lærredet. I værkstedet afprøver vi selv at male med snore, kugler og andre maleeksperimenter.
VINTERAFTEN VÆRKSTEDER
I årets første vintermåneder kan du forfølge din interesse for kunstneriske eksperimenter og dykke ned i værker på Louisiana. Hver workshop indeholder en kort introduktion til en kunstner og en teknik, efterfulgt af et praktisk værksted.
Der kræves ingen forkundskaber for at kunne deltage og kurset er arrangeret under hensyn til sundhedsstyrelsens retningslinjer for afstand og hygiejne. Vi mødes ved museets foyer og går derefter direkte i udstillingen.
Jorn møder Jorn
Værker af den danske kunstner Asger Jorn fra Louisianas og Kunsten i Aalborgs samlinger er sat sammen i en dynamisk dialog i Nordfløjen.