Klub, Kurser & workshops
(Aflyst) Vinteraften Værksted - MOR!
- DatoTirsdag 2. februar
- TidKl. 18:00 - 20:00
- StedBørnehuset
- PrisKr. 155 ekskl. entré til museet

Med inspiration fra udstillingen MOR!, undersøger vi hvorledes moderfiguren er blevet fremstillet op igennem det 20. århundrede.
Med afsæt i bl.a. Egon Schiele, René Margritte og Henry Heerup skal vi med maling på lærred give vores helt egne bud på en personlig moderfremstilling.
VINTERAFTEN VÆRKSTEDER
I årets første vintermåneder kan du forfølge din interesse for kunstneriske eksperimenter og dykke ned i værker på Louisiana. Hver workshop indeholder en kort introduktion til en kunstner og en teknik, efterfulgt af et praktisk værksted.
Der kræves ingen forkundskaber for at kunne deltage og kurset er arrangeret under hensyn til sundhedsstyrelsens retningslinjer for afstand og hygiejne. Vi mødes ved museets foyer og går derefter direkte i udstillingen.
Mor!

En stor og rigt udfoldet fortælling om moderen og moderskabet i vestlig kunst og kultur – belyst gennem billedkunst, film, musik og litteratur.