For børn & unge, Kurser & workshops

Vinterferie-camp (7-10 år)

  • Dato
    Tirsdag 13. februar
  • Tid
    Kl. 11:00
  • Sted
    Børnehuset samt aktuelle udstillinger
  • Pris
    Kr. 1650 (+ gebyr kr. 10)

Hvad skal du lave i vinterferien? Er du mellem 7 og 10 år, og har du lyst til at møde andre børn på din alder, imens I maler, bygger og har det sjovt? Så skal du købe billet til Børnehusets vinterferie-camp.

KØB BILLET

Prisen er inkl. materialer, snacks og drikkevarer. Børnene skal selv medbringe madpakker.

Bemærk, at billet for medlemmer af Louisiana Klubben er kr. 1450 (+ gebyr kr. 10).

På vinterferie-campen vil du arbejde med farver, former og fortællinger – fra de store tanker til de helt enkle figurer. I løbet af ugen skal der både formes, bygges og males, og du vil få tid til at undersøge og eksperimentere med materialer og metoder, som også kunstnerne bruger.

Hver dag starter med en introduktion til dagens emne om enten skulptur, maleri, tegning eller grafik. Herefter kigges i fællesskab på de værker eller emner, som der vil være fokus på den enkelte dag, og til sidst undersøges og arbejdes med de forskellige teknikker i Børnehusets værksteder. Museets omgivelser samt  de aktuelle udstillinger Det uerstattelige menneske, Firelei Báez og Skulpturparken vil danne ramme for undervisningen.

HVOR OG HVORNÅR?

Vinterferie-campen er for de 7-10-årige børn og afholdes i uge 7: tirsdag 13. – fredag 16. februar. Alle fire dage kl. 11-15. Om fredagen vil der være fernisering kl. 15-16, hvor ugens værker vises frem, og her er familie og venner velkomne.

Bemærk, at det kræver et vist antal tilmeldte for, at vi kan gennemføre vinterferie-campen.

Det uerstattelige menneske

Relateret udstilling

Stor tema udstilling, der søger at indkredse fænomenet kreativitet som noget grundlæggende og definerende for, hvad det vil sige at være menneske - ikke mindst i en tid med kunstig intelligens.