For børn & unge, Kurser & workshops

VokseVÆRK(ER) – Fra ært til værk

  • Dato
    Søndag 20. juni
  • Tid
    Kl. 11:30 - 13:30
  • Sted
    Børnehuset
  • Pris
    Kr. 95-210

Kan en ært blive til en skulptur? Kom med ud i sommervejret og brug alle dine sanser, når du sammen med Børnehusets kunstformidler udforsker naturen gennem kunsten.

KØB BILLET

Pris: kr. 95 for børn og kr. 210 for voksen (kr. 155 for voksne medlemmer af Louisiana Klubben). Prisen er inklusiv materialer til at tegne og forme skulpturer med, plante ærter, som I får med hjem, frokost samt entré til museet for de voksne.

Sammen med en naturformidler fra Årstiderne, undersøger vi hvad der gemmer sig inde i et ærtefrø, og hvordan ærteplanter vokser sig store med ærter og bælge. I sår jeres egne ærtefrø, som I kan bringe med hjem. Bagefter tager Børnehusets kunstformidler jer med i Louisianas Skulpturpark, hvor vi undersøger med tegne- og formeksperimenter, hvordan den fransk-tyske kunstner Jean Arp har skabt flere skulpturer, hvor form og bevægelse, viser at planter gror og forandrer form.

Workshoppen afsluttes med frokost i form af varm ærtesuppe (med brød og smør) over bål i Louisianas Søhave.

Mødested: I Børnehuset.