I forbindelse med forskningsprojektet Biopolitical Imaging vil der den 28. januar 2023 være en konference under titlen Itinerant Witnesses. Læs introduktion på engelsk herunder.

Itinerant Witnesses

Asylum seekers fleeing war and violence form a special kind of witness. Through their movements in space, they not only attest to what originally forced them to relocate, but also to the way that governments systematically fail in protecting their rights and even employ violence as a means to deter them. By blocking entry, denying safe passage, and by weaponizing nature against those travelling, European states facilitate the precarity of itinerant lives and extend the violence towards them.

The bodies of these itinerant witnesses store the memory of multiple human rights violations across contexts. They breath in bomb clouds, swallow seawater, bare the traces of torture or shootings at the borders, and absorb the toxicity often found on refugee camps. Both material witnesses and speaking bodies, itinerant witnesses are also technologically enabled investigators. They self-organise through social media groups, film their journeys through mobile phones or water-resistant cameras, send GPS locations, and document the multiple egregious violations they find on their way.

This day-long conference will draw lessons from itinerant witnessing. Bringing together feminist and environmental scholars who offer new notions of the human body as they tackle direct and indirect forms of violence, as well as artists/witnesses, and activists, the conference will both address theoretical frameworks as well as attempt to translate some of Forensic Architecture’s methods to a local context and the struggle against violent European migration policies that keep itinerant lives at bay. In doing so the conference will propose witnessing as an activist practice and as a means to reframe accountability across human and environmental rights.

Speakers: Amel Alzakout, Giovanna di Chiro, Nanna Katrine Hansen, Edward Stanley Nwaogu, Lorenzo Pezzani, Christina Varvia.

The conference follows the exhibition with Forensic Architecture on show at Louisiana 20 May – 23 October 2022.

Read more and buy ticket.

I forbindelse med forskningsprojektet Whose ‘Bildung’? Renegotiating modern art museums through exhibition practices vil der i det nye år 23. og 24. februar 2023 være en konference under titlen Udstillingens politik og poetik: Genforhandlinger af kunstmuseets rolle gennem udstillinger. Læs introduktion herunder.

Udstillingens politik og poetik
– Genforhandlinger af kunstmuseets rolle gennem udstillinger

Aarhus Universitet og Louisiana byder velkommen til to dage (23. & 24. februar 2023) med debat, dialog og forskningsudveksling på konferencen Udstillingens politik og poetik: Genforhandlinger af kunstmuseets rolle gennem udstillinger.

Forståelsen af kunstmuseet som offentlig institution er under radikal forandring, og på konferencen vil en række danske og internationale forskere, kuratorer, kritikere, museumsdirektører og kunstnere undersøge og diskutere udstillingens rolle i et nyt museumslandskab. Konferencens hovedtalere tæller Nora Sternfeld, Yvette Mutumba, James Voorhies og Kirsten Astrup & Maria Bordorff.

Internationale bevægelser som #MeToo og Black Lives Matter, afkoloniseringsaktioner og globale klimaprotester har i de senere år gjort museet som institution til genstand for øget, kritisk opmærksomhed, der fordrer selvransagelse. Et konkret og aktuelt eksempel på, at (selv)forståelsen af museet er under forandring, er ICOM’s (International Council of Museums) nye museumsdefinition fra august 2022. Definitionen af, hvad der konstituerer et museum, afviger fra den tidligere forståelse på afgørende punkter. Det gælder blandt andet parametre som diversitet, bæredygtighed og en etisk informeret museumspraksis, som alle er områder, der vægter langt tungere end i den tidligere museumsdefinition.

Siden 1960’erne er kunstmuseer i stigende grad blevet mødt med kritik af kontrasten mellem deres selvbillede som offentlige og demokratiske institutioner og de magtstrukturer – det være sig køns-, race- og klassemæssige – der historisk set også har gennemsyret dem. Det er til gengæld relativt nyt, at museerne selv er begyndt at bruge deres kulturelle autoritet til at udfordre og genforhandle deres egne institutionelle strukturer. Her fungerer udstillingen som en af de vigtigste arenaer, hvor kritikken og diskussionen omkring kunstmuseet som offentlig institution pågår.

De helt centrale spørgsmål, som konferencen under overskriften Udstillingens politik og poetik: Genforhandlinger af kunstmuseet gennem udstillinger vil fokusere på, er, hvilken rolle udstillinger spiller i transformationen eller revurderingen af kunstinstitutionen: Er det nok at udstille kritikken, eller må kritikken også munde ud i ændrede interne museale praksisser? Hvis samlingen er det, der adskiller kunstmuseet fra andre kulturelle institutioner som gallerier, biennaler, kunsthaller osv., hvordan kan kunstmuseerne og deres samlingers permanente karakter så sættes i dialog med aktuelle, politiske og sociale problemstillinger? Hvordan responderer udstillinger på forandringer i museets selvforståelse? Og er nye tilgange til udstillingspraksisser relevante

Hovedformålet med konferencen er altså at undersøge udstillingers rolle og potentiale som synlige og håndgribelige udsagn, der kan bidrage til overvejelser omkring kunstmuseet som offentlig institution i dag.

Læs mere og køb billet.

Sæt kryds i kalenderen. I forbindelse med forskningsprojektet Hydrologisk sensibilitet i en skrøbelig økologi vil der den 8. og 9. juni 2023 være en konference under titlen Imagine Earth. Læs introduktion herunder.

Imagine Earth

Konferencen Imagine Earth vil bringe internationalt anerkendte forskere, kunstnere og yngre forskere, der er arbejder i det økokritiske felt sammen. Det vil blive en to-dages konference afholdt i koncertsalen på Louisiana 8.-9. juni 2023. Konferencen er organiseret i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Louisiana. Konferencen er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Formålet med konferencen er at skabe et forum for at kunne reflektere over den akutte opgave med at udvikle en æstetik, der kan imødekomme vores såkaldt antropocæne tidsalder. En tid, hvor særligt det moderne vestlige menneske dominerer jorden i en sådan grad, at det er ødelæggende for jordens økologiske systemer og dermed også for vores egne livsbetingelser. Konferencen vil særligt fokusere på mulighederne for at forestille os jorden og dens processer på nye måder, der ikke underlægger jorden vores menneskelige behov og forestillingsevner.
Konferencens bidrag vil blive udgivet i en international antologi, og forelæsninger og performances vil blive optaget og lagt ud på Louisiana Research på Vimeo.

Med Nicolas og Elena Calas Arkivet som afsæt inviterede Det Danske Institut i Athen og Louisiana til et symposium om arkiver og arkivmateriale.

Calas-arkivet, der oprindeligt blev skænket til Louisiana af den græsk-amerikanske digter og kunstkritiker Nicolas Calas og hans hustru Elena Calas, befinder sig i dag på Nordisk Bibliotek i Athen, hvor det er gjort tilgængeligt for offentligheden. Breve, manuskripter, fotos og personlige papirer blander sig her med tegninger, skitser og digte fra internationalt anerkendte kunstnere som for eksempel Jacqueline Lamba, Meret Oppenheim, Kay Sage, Joyce Mansour og Takis. Men hvad er et arkiv egentlig, og hvordan arbejder man som kunsthistoriker med det indimellem brogede og til tider penible indhold, som arkiverne kan gemme på?

Forskningsprojektet Feminist Emergency: Women Artists in Denmark, 1900-1960 ved Københavns Universitet inviterede sammen med Louisiana og European Postwar and Contemporary Art Forum kunsthistorikere, kuratorer, kritikere og kunstnere til at bidrage med forskning, dialog og debat til en todages konference 17. og 18. november 2021 under titlen Fast Forward! Women in European Art, 1970-Present. Se oplæg.

I forbindelse med den omfattende, retrospektive udstilling Marsden Hartley – The Earth is all I Know of Wonder havde Louisiana i samarbejde med Terra Foundation for American Art arrangeret et éndags symposium den 6. december 2019.

Til lejligheden havde museet indbudt fem førende forskere fra Europa og USA, som bidrog med deres unikke perspektiv på en usædvanlig og enestående kunstner. Symposiet søgte under titlen Veje til Marsden Hartley at folde kunstnerens mange-facetterede produktion ud gennem en række skarpt vinklede bidrag. Bidragyderne var: Pr. Rachael Z. DeLue, Princeton University; Pr. Pascal Rousseau, INHA, Sorbonne; Dr. Edyta Frelik, Department of American Literature and Culture, Maria Curie-Sklodowska University; Pr. Jacob Wamberg, Aarhus Universitet, School of Communication and Culture – Art History; Jonathan D. Katz, Visiting Associate Professor, University of Pennsylvania. Læs mere om udstillingen.

Det internationale todages symposium, Multiple Modernisms, samlede den aktuelle forskning i global modernisme efter 1945. I oplæg fra dagen, hvor forskere og kuratorer præsenterer nye indsigter i modernismens karakter og efterkrigstiden som en vigtig historisk horisont for nutidens kunstverden. Se oplæg.

Hvad er kunstmuseets særlige potentiale som forskningsinsitution? Denne todages konference præsenterede en bred vifte af innovative udstillingsprojekter, som forener akademisk forskning, kunstnerisk praksis og den bredere offentlighed. Se oplæg.