Louisiana Publications
Louisiana har gennem alle år udgivet kataloger, bøger og hæfter. Læs mere om museets publikationer herunder.

Louisiana udgiver udstillingskataloger og bøger samt Louisiana Revy og Louisiana Magasin til medlemmer af Louisiana Klubben. Bøgerne kan købes i Louisiana Butik og på webshoppen. Læs mere om de enkelte titler på museets webshop.
Louisiana Revy og Louisiana Magasin

I Louisiana Magasin og Louisiana Revy kan man læse om Louisianas udstillinger og aktiviteter. Medlemmer af Louisiana Klubben modtager fire gange årligt en udgivelse. Louisiana Revy er udkommet siden 1960.
Udstillingskataloger
Louisiana udgiver en række kataloger til udstillingerne. Katalogerne er rigt illustrerede og indeholder bidrag af både museets egne kuratorer og førende internationale kunstkritikere. De fleste udstillingskataloger udgives også på engelsk og distribueres verden over.
Bøger om Louisiana
Der er rig mulighed for at dykke ned i Louisianas historie, arkitektur, skulpturpark eller samling i en række bøger udgivet af og om museet. Louisianas direktør har både skrevet en guide til museet og en stor bog om samlingen, stjerneforfattere fra hele verden har skrevet om værker fra Louisianas samling, og bogen Louisiana. Arkitektur og landskab er historien om museets arkitektur.




