Arkitektur
& historie
Louisiana betragtes som et hovedværk i dansk modernistisk arkitektur. Stilen er rundet af de sene 1950'eres diskrete modernisme og museets lavmælte, horisontale linjer føjer sig intimt og yndefuldt ind i landskabet.
Det uhøjtidelige ved Louisianas arkitektur springer i øjnene ved et besøg. Da museets grundlægger Knud W. Jensen i midten af 1950’erne bad arkitekterne Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert om at opføre et museum med udgangspunkt i den gamle herskabsvilla, var det netop deres grundidé at sammentænke arkitekturen med naturen.
Historien
om museet
Louisianas grundlægger Knud W. Jensen ønskede at skabe et museum, hvor danskerne kunne se den moderne kunst, som indtil da ikke havde nogen særlig plads på de hjemlige museer.
SYV ETAPER
ÉN HELHED
Louisiana er udvidet betragteligt siden åbningen i 1958, i takt med de voksende ambitioner og stedets popularitet. De i alt syv udvidelser/ombygninger har alle været forestået af arkitekterne Bo og Wohlert – fra og med Østfløjen suppleret af arkitekt Claus Wohlert. Dermed har det været muligt at fastholde den oprindelige grundidé og passe et stadig større Louisiana fornemt ind i terrænet, træer, plæner mm. Museet tager sig derfor fortsat ud som en helhed, hvor samspillet mellem arkitektur, park og natur skaber en særlig klangbund for Louisiana-besøget.
1958 NORDFLØJEN
Det første Louisiana, der åbnede for publikum i 1958, bestod af en række glaskorridorer og tre "pavilloner", der forbandt den gamle villa med et cafeteria – og dermed kigget ud over vandet. Dette forløb, der omfatter Giacometti-salen og Jorn-rummet betegnes som Nordfløjen.
1966-1976 VESTFLØJEN OG KONCERTSALEN
Louisiana sprængte hurtigt rammerne. Allerede i 1966 og 1971 blev museet udvidet med de to etager af Vestfløjen. I 1976 fulgte så Koncertsalen, hvis akustik og atmosfære gør den særlig velegnet til kammerkoncerter. Salen er også ramme om mange af museets arrangementer. Stolene, designet af Poul Kjærholm, og malerierne af Sam Francis er skabt specielt til rummet.
1982 SYDFLØJEN
Med Sydfløjen fik Louisiana tilført udstillingsrum med større loftshøjde og rummelighed end i de hidtidige bygninger. De høje rum fremhæver kunstværkernes kvaliteter, idet de får rigeligt plads omkring sig og optimalt dagslys. Sydfløjen er bygget ind i terrænet for på den måde at fastholde Louisianas horisontale skala.
1991 ØSTFLØJEN/GRAFIKFLØJEN
Denne udvidelse betød, at museets bygninger blev forbundet i en tilnærmet cirkelform, så man kan komme hele vejen rundt på en vandring, hvor man skiftevis koncentrerer sig om kunsten og kobler af ved udsynet til park eller Sund. Den underjordiske Østfløj giver mulighed for at udstille tegninger og grafik, der ikke må udsættes for dagslys, men bruges ofte også til at vise video- og film.
1994-1998 BØRNEHUSET OG BUTIK
Med Børnehuset fik Louisiana en enestående ramme om museets aktiviteter for børn og unge. 1998 blev der foretaget en udvidelse for at forbedre museets publikumsfaciliteter. Samtidig fik Louisiana Butik bedre pladsforhold.
2003-2006 MODERNISERING
Louisianas arkitektur er kendt for de diskrete pavilloner og halvt gennemsigtige glaskorridorer. Men ikke mindst de mange vinduer stiller enorme krav til sikkerhed og klimastyring. Fra 2003 til 2006 gennemførtes en omfattende modernisering, der uden at røre ved den æstetiske integritet og lethed sikrede, at museet blev opdateret til de nyeste standarder og krav. En indsats til et trecifret millionbeløb, sikret af private midler og ekstraordinært tilskud fra Kulturministeriet.
2018 FUNKTION OG ÆSTETIK
Med midler fra Realdania lykkedes det i forbindelse med museets 60 års jubilæum at få gennemført en række projekter, der kunne forbedre helhedsoplevelsen af museet såvel æstetisk som funktionelt. Æstetisk var der tale om en søgen tilbage til det oprindelige udtryk ligesom der blev åbnet mod parken i den pavillon, der forbinder Syd- og Østfløj, så den nu fremstår som et åbent, indbydende pauserum.
BO & WOHLERT
Da Knud W. Jensen overtog ejendommen i 1955, forestillede han sig i begyndelsen, at det nye museum skulle bestå af den Gamle Villa og en separat udstillingspavillon yderst på skrænten ud mod Øresund. Men i samarbejdet med de to arkitekter Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert opstod ideen om, at bygningerne skulle forbindes på en sådan måde, at det for den besøgende ville opleves som en "overdækket spadsertur" gennem parken.
"Det var," skriver Knud W. Jensen i forbindelse med museets 40 års jubilæum, "en ideel placering for et museum, men grunden stillede sine krav og blev på en måde vores arbejdsgiver, som suverænt bestemte, hvor bygningerne skulle ligge og skulpturerne placeres."
Selve byggeriet gik i gang i midten af 1956 og varede frem til museets åbning i 1958. Bo og Wohlerts oprindelige formsprog kendetegnes af de lange, hvidmalede mure, synlige konstruktioner, laminerede trælofter og dybrøde klinkegulve. Og så naturligvis af de store glaspartier, der åbner ud til omgivelserne og bidrager til en helt særlig arkitektonisk lethed.
Inspirationen hentede de to arkitekter fra begge sider af Stillehavet. Wohlert havde været på studieophold på University of California at Berkeley og havde her haft lejlighed til at studere træhusene i San Francisco-bugten, den såkaldte Bay Area-arkitektur. Men Louisiana har også tydelige referencer til den traditionelle enkelhed i japansk byggeskik, som det på fornem vis lykkes at omplante til danske forhold. Det er blevet sagt, at to forhold fra begyndelsen var afgørende for Louisianas arkitektur, nemlig sammenhæng og skånsomhed.
JØRGEN BO (1919-1999)
Afgang fra kunstakademiets arkitektskole i 1941, udnævnt til professor samme sted 1960. Ud over det mangeårige samarbejde omkring opførelsen og udvidelsen af Louisiana, tegnede han med Vilhelm Wohlert blandt meget andet også Danmarks ambassade i Brasilien, 1972–74, samt Kunstmuseet i Bochum, Tyskland, 1978-83. Med Karen og Ebbe Clemmensen opførte han Blågård seminarium i Gladsaxe, 1962–66, og med Anders Hegelund som associeret arkitekt IBMs danske hovedkvarter i Lundtofte, 1970–72. Jørgen Bo modtag en stribe hædersbevininger, bl.a. Eckersberg-medaljen i 1959 og C. F. Hansen-medaljen i 1983.
VILHELM WOHLERT (1920-2007)
Uddannet på kunstakademiets arkitektskole, elev af Kaare Klint. Afgang i 1944, professor i bygningskunst 1968-86. Som selvstændig arkitekt forestod han opgaver af vidt forskellig art, bl.a. i 1956–58 ombygning af Ny Carlsberg Glyptotek (s.m. Viggo Sten Møller). Blev siden fast arkitekt for Ny Carlsbergfondet. Foruden Louisiana-samarbejdet med Jørgen Bo, opførte makkerparret også Kirstineparken i Hørsholm og Piniehøj i Rungsted. Han tegnede flere kirker og – med ægteparret Exner – også Frederik 9.s begravelsesplads ved Roskilde domkirke. Spillede en vigtig rolle i bestræbelserne for at bevare gammel, dansk bygningskultur. Forestod talrige restaureringer, bl.a. af Chr. 7.s Palæ på Amalienborg og Københavns Domkirke. Tildelt bl.a. Eckersberg-medaljen 1958 og Træprisen (for Louisiana) samme år samt C. F. Hansen-medaljen i 1979.
JEAN NOUVEL OM LOUISIANA
I 2005 gæstede den franske stjernearkitekt Jean Nouvel museet med udstillingen 'Jean Nouvel - Louisiana Manifest'. Ti år senere besøgte Nouvel igen museet. Her opsummerede han sine tanker om stedet og fortalte, hvordan han synes det hele - arkitektur, natur og kunst - hører sammen på Louisiana.
