Arkitektur
& historie

Louisiana betragtes som et hovedværk i dansk modernistisk arkitektur. Stilen er rundet af de sene 1950'eres diskrete modernisme og museets lavmælte, horisontale linjer føjer sig intimt og yndefuldt ind i landskabet.

Det uhøjtidelige ved Louisianas arkitektur springer i øjnene ved et besøg. Da museets grundlægger Knud W. Jensen i midten af 1950’erne bad arkitekterne Jørgen Bo og Wilhelm Wohlert om at opføre et museum med udgangspunkt i den gamle herskabsvilla, var det netop deres grundidé at sammentænke arkitekturen med naturen.

Historien
om museet

Louisianas grundlægger Knud W. Jensen ønskede at skabe et museum, hvor danskerne kunne se den moderne kunst, som indtil da ikke havde nogen særlig plads på de hjemlige museer.

SYV ETAPER
ÉN HELHED

Louisiana er udvidet betragteligt siden åbningen i 1958, i takt med de voksende ambitioner og stedets popularitet. De i alt syv udvidelser/ombygninger har alle været forestået af arkitekterne Bo og Wohlert – fra og med Østfløjen suppleret af arkitekt Claus Wohlert. Dermed har det været muligt at fastholde den oprindelige grundidé og passe et stadig større Louisiana fornemt ind i terrænet, træer, plæner mm. Museet tager sig derfor fortsat ud som en helhed, hvor samspillet mellem arkitektur, park og natur skaber en særlig klangbund for Louisiana-besøget.

BO & WOHLERT

Sammenhæng, skånsomhed og "en suveræn bestemmer"

Da Knud W. Jensen overtog ejendommen i 1955, forestillede han sig i begyndelsen, at det nye museum skulle bestå af den Gamle Villa og en separat udstillingspavillon yderst på skrænten ud mod Øresund. Men i samarbejdet med de to arkitekter Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert opstod ideen om, at bygningerne skulle forbindes på en sådan måde, at det for den besøgende ville opleves som en "overdækket spadsertur" gennem parken.

"Det var," skriver Knud W. Jensen i forbindelse med museets 40 års jubilæum, "en ideel placering for et museum, men grunden stillede sine krav og blev på en måde vores arbejdsgiver, som suverænt bestemte, hvor bygningerne skulle ligge og skulpturerne placeres."

Selve byggeriet gik i gang i midten af 1956 og varede frem til museets åbning i 1958. Bo og Wohlerts oprindelige formsprog kendetegnes af de lange, hvidmalede mure, synlige konstruktioner, laminerede trælofter og dybrøde klinkegulve. Og så naturligvis af de store glaspartier, der åbner ud til omgivelserne og bidrager til en helt særlig arkitektonisk lethed.

Inspirationen hentede de to arkitekter fra begge sider af Stillehavet. Wohlert havde været på studieophold på University of California at Berkeley og havde her haft lejlighed til at studere træhusene i San Francisco-bugten, den såkaldte Bay Area-arkitektur. Men Louisiana har også tydelige referencer til den traditionelle enkelhed i japansk byggeskik, som det på fornem vis lykkes at omplante til danske forhold. Det er blevet sagt, at to forhold fra begyndelsen var afgørende for Louisianas arkitektur, nemlig sammenhæng og skånsomhed.

JØRGEN BO (1919-1999)
Afgang fra kunstakademiets arkitektskole i 1941, udnævnt til professor samme sted 1960. Ud over det mangeårige samarbejde omkring opførelsen og udvidelsen af Louisiana, tegnede han med Vilhelm Wohlert blandt meget andet også Danmarks ambassade i Brasilien, 1972–74, samt Kunstmuseet i Bochum, Tyskland, 1978-83. Med Karen og Ebbe Clemmensen opførte han Blågård seminarium i Gladsaxe, 1962–66, og med Anders Hegelund som associeret arkitekt IBMs danske hovedkvarter i Lundtofte, 1970–72. Jørgen Bo modtag en stribe hædersbevininger, bl.a. Eckersberg-medaljen i 1959 og C. F. Hansen-medaljen i 1983.

VILHELM WOHLERT (1920-2007)
Uddannet på kunstakademiets arkitektskole, elev af Kaare Klint. Afgang i 1944, professor i bygningskunst 1968-86. Som selvstændig arkitekt forestod han opgaver af vidt forskellig art, bl.a. i 1956–58 ombygning af Ny Carlsberg Glyptotek (s.m. Viggo Sten Møller). Blev siden fast arkitekt for Ny Carlsbergfondet. Foruden Louisiana-samarbejdet med Jørgen Bo, opførte makkerparret også Kirstineparken i Hørsholm og Piniehøj i Rungsted. Han tegnede flere kirker og – med ægteparret Exner – også Frederik 9.s begravelsesplads ved Roskilde domkirke. Spillede en vigtig rolle i bestræbelserne for at bevare gammel, dansk bygningskultur. Forestod talrige restaureringer, bl.a. af Chr. 7.s Palæ på Amalienborg og Københavns Domkirke. Tildelt bl.a. Eckersberg-medaljen 1958 og Træprisen (for Louisiana) samme år samt C. F. Hansen-medaljen i 1979.

JEAN NOUVEL OM LOUISIANA

I 2005 gæstede den franske stjernearkitekt Jean Nouvel museet med udstillingen 'Jean Nouvel - Louisiana Manifest'. Ti år senere besøgte Nouvel igen museet. Her opsummerede han sine tanker om stedet og fortalte, hvordan han synes det hele - arkitektur, natur og kunst - hører sammen på Louisiana.