Hele efterårsferien lørdag 10.10 - søndag 18.10 åbner museet kl. 10. Besøg Børnehuset hver dag kl. 10-18 (mandag 12.10 lukket).

Bemærk, at der kan forekomme ventetid ved de enkelte værksteder. Kontakt gerne en af Børnehusets kunstformidlere for at høre, hvordan I ellers kan deltage i efterårsferiens aktiviteter, hvis I ikke ønsker at vente.

Børn under 18 år har fri adgang til Louisiana. Husk, at reservere timeslot til hele familien inden besøget.

for hele familien

Brug efterårsferien på Børnehusets farverige kunstrejser. Alle børn kan få udleveret et rejsepas til bl.a. Japan, Mexico og Indien.

Med rejsepasset i hånden kan I fx. bygge små indiske huse med inspiration fra arkitekten Anupama Kundoo, udforske nye dyrearter med japanske Tetsumi Kudo og tegne jer selv med jeres favorit skulptur i parken og vinde flotte præmier fra Panduro Hobby.

I kan også spise hjemmebagte slange-snobrød eller male portrætter og drømmelandskaber a la de mexicanske surrealister i Søhaven.

DET KAN I LAVE

ALLE EFTERÅRSFERIENS VÆRKSTEDER

Surreelle selvportrætter – tegneværksted kl. 10-17.30
Tegn et selvportræt, men fx med en krop som en hjort eller ansigt som en kat. Få idéer fra surrealisterne i udstillingen Fantastiske Kvinder.

Indiske huse med Anupama Kundoo – byggeværksted kl. 10-17.30
Vær arkitekt for en dag. Med limpistol kan du bygge dit eget indiske hus med moduler og tekstiler.

Skulpturelle hoveder – lerværksted kl. 10-17.30
Form et abstrakt ansigt i ler med inspiration fra Per Kirkebys bronzeskulpturer.

Mexicanske slange snobrød i Søhaven kl. 12-16
Hvis vejret tillader det, kan du forme og spise dit eget slange-snobrød i Søhaven.

Drømmelandskaber – maleværksted i Søhaven kl. 10-17
De surrealistiske kunstnere malede landskaber, hvor fx natur og mennesker smelter sammen som i en drøm. Mal dit eget drømme landskab.

Skulpturelle forvandlinger – lerværksted kl. 10-17.30
I surrealismen forvandles én kvinde til en kat og en anden til et fossil. Prøv om du kan gøre kunsten efter ved fx at smelte et dyr og et menneske sammen til én surrealistisk skulptur.

Tetsumi Kudo – kuffert to go kl. 10-17.30
Tag en kuffert med ned i japanske Tetsumi Kudos farverige udstilling og tegn og lær med opgaveark foran værkerne.

Efterårsferiekonkurrence
Tegn dig selv ved siden af din favorit skulptur i parken og vind præmier fra Panduro Hobby i vores efterårskonkurrence.