Find vej
Louisiana ligger i Nordsjælland ud til Øresund, hvor det er muligt både at ankomme med tog og bus. Derudover er der også en stor parkeringsplads udenfor museet. Læs mere herunder.

Louisiana Museum of Modern Art
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
Hvordan kommer du frem?
Med bil
Fra København: Louisiana ligger 35 km nord for København, ad motorvej E47 / E55, eller ad Strandvejen langs Øresundskysten.
Fra Helsingør: Louisiana ligger 10 km syd for Helsingør, ad motorvej E47 / E55, eller ad Strandvejen langs Øresundskysten.Ladestation til elbil
Du kan lade elbilen op imens du ser museets udstillinger, går en tur i parken eller besøger cafeen. Du finder fire ladestandere ude foran museet for enden af Gl. Strandvej. Ladestanderne er Clever Type-2 AC 11-22 kW.P-pladser
Der er gratis p-pladser ved museet samt alternative p-pladser ved Humlebæk Center cirka 10 minutters gang fra museet. Parkeringspladserne ved museet er offentlige og ikke videoovervåget, hvorfor vi anbefaler, at man tømmer bilen for værdier og benytter bagagebokse på museet.P-pladser for handicappede findes på Louisevej lige ud for museets hovedindgang. Bemærk, at det ikke er tilladt at parkere på Louisevej uden for de afmærkede parkeringsbåse.
Busser bedes benytte P-pladsen ved Humlebæk Kro. Chaufføren bydes på en kop kaffe i ventetiden. Voucher kan hentes ved Louisianas billetsalg, når passagererne sættes af ved museet, og kan indløses på Humlebæk Kro eller i Louisiana Cafe.
Med tog
Med DSB Øresund / Kystbanen tager turen ca. 35 minutter fra Københavns Hovedbanegård og 10 minutter fra Helsingør. Fra Humlebæk Station er der 10 minutters gang til museet.
Med rejsekort er der rabat på rejser, som starter uden for myldretiden, dvs. kl. 11-13 og efter kl. 18 samt lørdage, søndage og helligdage.
Med bus
Bus 388 stopper ved museet. Stoppested: Humlebæk Strandvej/Louisiana.
Fra/til Lyngby Station via Klampenborg og Humlebæk Station
Fra/til Helsingør Station