For skoler og undervisere
Her finder du information om, hvilke undervisningsforløb, du kan vælge mellem til de forskellige alderstrin. Vi tilbyder aktiviteter og undervisning til daginstitutioner, grundskoler, ungdomsuddannelser, professionshøjskoler mm.
Vores undervisningstilbud er forankret i Louisianas grundtanke om at være et levende, relevant og sanseligt sted for læring og dannelse. Når børnehaver og skoler besøger museet, træder eleverne ind i et rum, hvor nysgerrighed, refleksion og æstetiske oplevelser går hånd i hånd.
Har du spørgsmål, eller vil du booke et besøg?
Ring direkte til Louisiana Booking på tlf. 49 19 07 19. Telefonen er åben mandag til torsdag kl. 9-15. Du kan også booke ved at skrive til: booking@louisiana.dk
Få et hurtigt overblik over Louisianas undervisningsforløb.












