I kan besøge Louisiana i forbindelse med et undervisningsforløb med en af Louisiana Learnings kunstformidlere eller på egen hånd.

I kan hente vores gratis undervisningsmaterialer før og efter jeres besøg. Materialerne tager udgangspunkt i museets samling, aktuelle og tidligere udstillinger.

Louisiana Lærerværelse

Til Louisiana Lærerværelse kan du flere gange årligt hente inspiration til at arbejde med kunst i undervisningen på tværs af fag.
Få dig en faglig eftermiddag på Louisiana, hvor du kan tanke op med kunst, kaffe og konkrete praktiske opgaver og inspiration til din undervisning i selskab med kolleger, der deler samme interesse som dig.
Læs herunder om det aktuelle lærerværelse og tilmeld dig vores nyhedsbrev særligt for undervisere for at få besked, når dato og tema for de næste lærerværelser fastlægges.

Tilmeld nyhedsbrev

Med kunsten i naturen

Louisiana Lærerværelse 12. september kl 16-19

Vi undersøger hvordan Joan Miro, Yayoi Kusama, Louise Bourgeois, Max Ernst og mange andre kunstnere kan bringe os tættere på naturen. Naturen er alle vegne: udenfor, over, under og inden i os. Kunsten inviterer os til at gå på opdagelse i naturen på nye måder, hvor vi sanser dens rigdom af former, farver, materialer, lyde og dufte.
Kunsten giver os chancen for både at fordybe os og at tænke over, hvad naturen betyder for os. I kunsten kan vi finde inspiration til at skabe egne værker og undersøge naturen på vidt forskellig vis og dermed dele vores fryd, frygt og forundring med andre.

I Louisiana Lærerværelse får du en introduktion til museets nye faste undervisningsforløb Med kunsten i naturen og den opgavebog, der er udviklet i forlængelse af undervisningstilbuddet ”Sølvskyer og spøgelsestræer”. Vi afprøver et par af de kreative opgaver og deler tips til, hvordan du både med elever fra almensporet og specialsporet kan planlægge et længerevarende forløb fx en hel temauge eller projektperiode i kunsten og naturens tegn.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er påkrævet.
Skriv til learning@louisiana.dk for at tilmelde dig – det er først til mølle, og din tilmelding gælder først, når du har modtaget en bekræftelse.
Vi byder på kaffe og the undervejs, og du får 30% rabat på bogen ”Sølvskyer og spøgelsestræer” til arrangementet.

Inspiration og publikationer

  • Med kunsten i naturen

    Bogen Sølvskyer og spøgelsestræer er en invitation til at gå på opdagelse i naturen på nye måder med inspiration fra forskellige kunstværker, du kan opleve på Louisiana. Det er 19 værker skabt af kunstnere fra hele verden, og hvis du har lyst, kan du gå i deres fodspor.

    Ud fra hvert kunstværk har Louisianas kunstformidlere nemlig fundet på en kreativ opgave med en gør det selv-opskrift og afprøvet dem sammen med børn fra børnehaver og skoler, så de er lige til at gå til enten alene eller sammen med andre børn og nysgerrige voksne.

    Bogen kan købes her.

  • Skab din egen udstilling

    Få inspiration til at lave jeres egne udstillinger på skolen. Louisianas medarbejdere fortæller om deres erfaringer og giver i tre film gode råd til hvordan I planlægger, bygger og fortæller om en udstilling.
    Se dem her.

  • Brug kunsten

    Argumenter for at bruge kunstneriske eksperimenter på tværs af fag.
    Find publikationen her.

    Film fra inspirationsdage om at bruge kunsten på tværs af fag:
    Filmede foredrag med forskere
    Interviews
    Læreroplæg
    Workshops

     

  • Travelling with Art

    Om Louisiana Learnings mangeårige arbejde med flygtningebørn og -unge.
    Find publikationen her.

    Du kan også hente opgavehæftet Med blyanten i baglommen og lærervejledningen til opgavehæftet.

  • Louisianas samarbejde med specialskoler

    Find publikationen ”Når kunsten åbner nye verdener” af Helle Søndergaard her.

    Bogen ”Specialdidaktik i teori og praksis. Undervisning på specialskoler og i specialklasser” (red. Helga Borgbjerg Hansen og Brian Degn Mårtensson), Reitzels Forlag, 2017. Kapitel 16, skrevet af Helle Søndergaard og Martina Ernstberger på baggrund af samarbejde mellem Louisiana Learning og Team V på Grydemoseskolen.