Praktisk info
Vi ser frem til Louisiana Literature 17.-20. august 2023. Her på siden kan du finde praktisk information om entré og adgang til festivalens scener.
Festivalens program begynder torsdag kl 16.30 og slutter søndag kl 18.
Museets åbningstider i forbindelse med festivalen:
Torsdag 17.8 11-22
Fredag 18.8 11-22
Lørdag 19.8 10-19
Søndag 20.8 11-18
PRAKTISK INFORMATION
Entré til Louisiana giver gratis adgang til festivalen. Entré kan købes på louisiana.dk eller i indgangen: Køb klubkort og få fri entre et helt år + rabatter og særlige klubfordele. Husk at unge mellem 18-29 år med fordel kan købe et U29 kort til Kr. 165,-
Entrébilletter og klubkort giver adgang til Louisiana, men garanterer ikke plads ved de enkelte festival-arrangementer.
Adgang til festivalens scener
Til arrangementer i Koncertsalen er der et begrænset antal siddepladser og ingen ståpladser, og derfor udleveres nummererede billetter 40 min. før de enkelte arrangementer begynder. Billetterne til Koncertsalen udleveres fra Informationsteltet på Øvre Plæne i Skulpturparken. Maks. fire billetter pr. person.
Dørene til Koncertsalen åbner 15 min. før og lukker præcis.
Koncertsalens arrangementer kan også opleves direkte på Liveskærm i Skulpturparken.
Til arrangementer på den indendørs Vestscene og i de udendørs telt-scener, Parkscenen og Villascenen udleveres der ikke billetter – her er der adgang efter først-til-mølle-princippet. Der er et begrænset antal siddepladser ved de tre scener, men mulighed for at stå.
Ved de to telt-scener kan man også lytte med fra en plads på græsset.
Siddepladser i Parkscenens telt kan tilgås ca. 40 min før, de enkelte arrangementer begynder. Til arrangementerne på Parkscenen vil der være opstillet skærme med lyd flere steder, så man kan følge med, selvom man ikke får en siddeplads under teltdugen.
For kørestolsbrugere eller dårligt gående, anbefales der adgang til Parkscenen via Store Sal. Plateauet ved udgangen til nedre plæne vil være forbeholdt kørestolsbrugere.
For alle scener gælder det, at vi, i forbindelse med lydprøver eller anden forberedelse, rydder efter de enkelte arrangementer. Der er derfor ikke mulighed for f.eks. at efterlade ejendele for at holde en plads til det efterfølgende arrangement.
NB!
Bemærk, at vi forventer mange gæster på museet i festivaldagene og at der kan opstå ekstra ventetid ved museets indgang.
For at give museets gæster den bedst mulige oplevelse og af hensyn til sikkerheden kan det blive nødvendigt midlertidigt at lukke indgangen.
For alle scener gælder det desuden, at museets personale kan afvise adgang af hensyn til sikkerheden.
Bogsalg & signering
Louisiana Butik sælger bøger af litteraturfestivalens forfattere.
I direkte forlængelse af udvalgte interviews og samtaler i Koncertsalen og på Vestscenen er der 15 minutters bogsalg og bogsignering.
Salg og signering ved Parkscenen foregår i et separat telt på plænen.
Bemærk at Haruki Murakami signerer bøger på nedre plæne ved Parkscenen lørdag 19.8. Respekter venligst, at Haruki Murakami udelukkende signerer bøger uden dedikation, og at han ikke stiller op til fotografering.
Mad og drikke kan købes i Park-Cafeen på øvre plæne og i Louisiana café.
Mad og drikke må ikke medtages indendørs på museet.
På stolepladser ved festivalens scener, henstiller vi til, at der kun nydes drikkevarer.
Er du særligt interesseret i festivalens arrangementer med Haruki Murakami?
Vi forventer ekstra stor interesse for arrangementerne med Haruki Murakami. Vær derfor opmærksom på følgende:
- Murakami vil optræde tre gange i løbet af festivalen: torsdag 17/8, fredag 18/8 og søndag 20/8. Desuden vil Murakami signere bøger lørdag kl. 11.30-12.15 bag Parkscenen.
- Murakami vil optræde på Parkscenen, på nedre plæne ved vandet.
- Der kan ikke reserveres pladser til arrangementerne på Parkscenen.
- Siddepladser i Parkscenens telt kan tilgås ca. 40 min før, de enkelte arrangementer begynder.
- Hvis du ikke får en siddeplads i teltet er der mulighed for at lytte med fra en plads på græsset, og der er mulighed for at følge arrangementerne på skærme, som står opstillet flere steder i Skulpturparken.
- Et udvalg af Murakamis bøger, på dansk, kan købes i Louisiana Butik.
- Entré til Louisiana giver gratis adgang til festivalen. Entré kan købes på louisiana.dk eller på museet: Køb klubkort og få fri entre et helt år + rabatter og særlige klubfordele. Husk at unge mellem 18-29 år med fordel kan købe et U29 kort til Kr. 165,-
Entrébilletter og klubkort giver adgang til Louisiana, men garanterer ikke plads ved de enkelte festival-arrangementer. - For alle scener gælder det, at vi, i forbindelse med lydprøver eller anden forberedelse, rydder efter de enkelte arrangementer, og at der derfor ikke er mulighed for f.eks. at efterlade ejendele for at holde en plads til det efterfølgende arrangement.
Parkering
Der er gratis p-pladser ved museet samt alternative p-pladser ved Humlebæk Center cirka 10 minutters gang fra museet. Bemærk, at der findes både tidsbegrænset og fri-parkering, hvorfor det er vigtigt at orientere sig ved parkeringspladsen.
Parkeringspladserne ved museet er offentlige og ikke videoovervåget, hvorfor vi anbefaler, at man tømmer bilen for værdier og benytter bagagebokse på museet.
P-pladser for handicappede findes på Louisevej lige ud for museets hovedindgang. Bemærk, at det ikke er tilladt at parkere på Louisevej uden for de afmærkede parkeringsbåse.
Du finder fire ladestandere til elbil ude foran museet for enden af Gl. Strandvej. Ladestanderne er Clever Type-2 AC 11-22 kW.
Billeder og video
Bemærk, at du som gæst skal være opmærksom på, at vi under festivalen løbende optager film og tager billeder af arrangementer fra de forskellige scener og i parken. Et udvalg af billederne kan blive brugt til museets egen kommunikation omkring festivalen fremover.