Louisianas direktør Poul Erik Tøjner blander værker på kryds og tværs - af både genre, størrelse, udtryk, rum og tid - i denne præsentation af samlingen, der vises i Sydfløjen.
Calder, Viola, Warhol og Wall. Klassikere, der møder samtidskunst. Nye navne og nyindkøbte værker sat sammen med de velkendte. Et elsket (og lidt frygtet) edderkoppepar. Et skulpturelt penselsstrøg af Lichtenstein. En tonstung glasskulptur af Roni Horn. En kosmisk generator af Mika Rottenberg. Ti meter striber af Gerhard Richter og en Giacometti, der ikke er større end en tommeltot…
Louisianas direktør Poul Erik Tøjner har sat alt i spil – og blandet “kortene” godt og grundigt – i forbindelse med ophængningen af samlingen. Værkerne er sat sammen i en række tematiske og rumlige forløb, ud fra ønsket om at gøre mulige sammenhænge synlige og pege på nye sanselige slægtskaber. Men også minde os om, at museet er et mulighedsfelt af oplevelser og tænkning, hvor gentagelsen gør nyt.
De 7 kapitler
Præsentationen af samlingen er inddelt i 7 kapitler, der tager udgangspunkt i et begreb, Poul Erik Tøjner kalder “sansningens under.” Det første kapitel WHO WE ARE handler om identitet, hvem er jeg, hvem er vi, hvem er du? Det næste ALL THAT IS SOLID MELTS INTO AIR om sansningen og det sansede. A WORLD OF DESIGN viser, hvorledes en lang række kunstnere tager udgangspunkt i, at verden allerede er tilrettelagt som billeder.
NATURE rummer grebet om det store landskab sammen med myterne og kortlægningens drømme. ACTIONS er et lille kapitel om fascinationen af tingenes egetliv, mens THE ONE AND THE OTHER handler om menneskets forhold til det andet menneske, til det, der ikke er mig.
Det sidste rum – POLITICS – holder os fast på den verden, vi selv har skabt, inden blikket kan slippe sig selv fri i den mægtige udsigt over Øresund.
Forblivende men levende
“Samlingen er det velkendte resonansrum for alle de andre begivenheder, museet lægger rum til,” skriver Poul Erik Tøjner i artiklen Sans for Samling i det nye Louisiana Magasin og tilføjer, at den store chance med samlingen netop er, “at få nye øjne til at se på gammelt stof og gamle øjne til at møde nyt.”
Poul Erik Tøjner har i sine overvejelser omkring udvalget og præsentationen af værkerne naturligvis haft for øje, at 2018 er et særligt år på Louisiana. “Skal man overhovedet fejre et museums 60 års fødselsdag, må det ske med samlingen i centrum. For det er i enhver forstand den, der forbliver som årene går.”
Og dét selv om samlingen netop til stadighed vises i skiftende præsentationer. På Louisiana er samlingen nemlig, hverken fast eller permanent, “den er levende – og sådan skal det være.”
