Arkitekturens forbindelser

8.11.24 - 23.3.25

I den første af en række på seks nye udstillinger, Arkitekturens Forbindelser, præsenteres tre tegnestuer, som arbejder med udgangspunkt i biologi og biokemi. Udstillingen viser, hvordan forskning ændrer arkitektens metoder og processer, og hvordan disse tværfaglige greb påvirker bygninger og landskaber.

Udstillingsserien støttes af den filantropiske forening Realdania

Louisianas nye udstillingsserie Arkitekturens Forbindelser fokuserer på, hvordan arkitektur er forbundet til videnskab og forskning inden for andre vidensfelter som f. eks biologi, neuroscience og antropologi.

EcologicStudio, Otrivin Air Lab, Photo: ©NAARO

I lyset af den globale klima- og biodiversitetskrise er både arkitekter og byggebranchen tvunget til at gentænke deres praksis. Mange store tegnestuer knytter i dag forskningsenheder til deres tegnestuer, mens nye tegnestuer opstår som laboratorier med henblik på at løse specifikke udfordringer.

Biodigital arkitektur

EcologicStudio, AirBubble exhibition, Photo: ©Maja Wirkus

EcologicStudio, Habitat One, Hyundai Motorstudio Seoul, Photo:©Yoon, Joonhwan

EcologicStudio, grundlagt af Marco Poletti og Claudia Pasquero, er en tegnestue i London, der arbejder med biodigital arkitektur. Med fokus på klima og CO2-neutralitet forsker de blandt andet i, hvordan fotosyntese kan indarbejdes i arkitekturen, og biologiske mekanismer kan 'omprogrammere' vores måde at udtænke fremtidens arkitektur og byplanlægning.

Bioregional arkitektur

ATELIER LUMA, SALIN DE GIRAUD, Photo: ADRIANDEWEERDT

ATELIER LUMA, TERRAZZO, Photo: ADRIAN DEWEERDT

Atelier LUMA er et laboratorium, der forsker i bioregional arkitektur og design med et princip om kun at bygge med de materialer, der findes i det lokale økosystem. Hjemmehørende i Arles, Frankrig, har de opbygget deres eget laboratorium ud fra bioregionale principper, hvorfra de udvikler nye byggekomponenter af eksempelvis solsikker, ris, østers, uld og havsalt.

ATELIER LUMA, CHANTIER-LOT8, Photo:LAURENS BEKEMANS

Bioresponsiv arkitektur

Jenny Sabin - MyThread

Jenny Sabin - Lumen. Photo: Sara Wass

Jenny Sabin er arkitekt og forsker, der både har eget studio og leder et fakultet, som bærer hendes navn på Cornell University i New York. Hendes virke ligger i krydsfeltet mellem arkitektur og videnskab. Her er teori og viden fra biologi og matematik med til at udvikle nye digitale værktøjer, materialer og arkitektoniske strukturer, der virker i samspil med mennesker og natur.

Jenny Sabin - MyThread

En stærk tradition

Med ‘Arkitekturens Forbindelser’ bygger Louisiana videre på den række af anmelderroste udstillinger, der til sammen udgjorde serien ‘Arkitekturens Værksteder’. Her blev der over en årrække stillet skarpt på tegnestuernes arbejdsproces og givet et indblik i, hvordan ideer bliver til form.

2017 åbnede serien Arkitekturens Værksteder med et portræt af den kinesiske tegnestue Amateur Architecture Studio med Wang Shu og Lu Wenyu i spidsen.
2018 fulgte udstillingen So Far … med chilenske Alejandro Aravena og tegnestuen Elemental.
2019 vistes den tredje udstilling i serien med mexicanske Tatiana Bilbao.
2020-21 præsenteredes den indiske arkitekt Anupama Kundoo i en udstilling med undertitlen Taking Time
2022 gav serien indblik i den radikale forskningenhed Forensic Architecture og deres forsøg på afdække, kortlægge og vidne om konflikter og forbrydelser rundt om i verden.
2023 sluttede serien med den kenyanske tegnestue Cave_bureau og deres undersøgelser af bl.a. Kenyas grotter som udgangspunkt for bæredygtige løsninger for fremtiden.