August Sander

14.10.22 - 19.2.23

Et udvalg på mere end 250 fotografier af August Sanders livsværk ”Menschen des 20. Jahrhunderts” (Mennesker i det 20. århundrede) udgør en selvstændig del af udstillingen om Tyskland i 1920'erne. Dette enestående gruppeportræt af det tyske samfund under Weimarrepublikken står som en klassiker i såvel europæisk foto- som kunsthistorie.

August Sander vises som en del af Det Kolde Øje – Tyskland i 1920’erne, der arrangeres i samarbejde med Centre Pompidou, Paris. og støttes af C.L. Davids Fond og Samling

August Sander (1876-1964) påbegyndte for alvor sit banebrydende, dokumentariske projekt ‘Menschen des 20. Jahrhunderts’ (Mennesker i det 20. århundrede) midt i 1920’erne ud fra ønsket om at dokumentere og klassificere “alt det, der kendetegner det universelt menneskelige”. Her satte han sig for at portrættere såvel fremtrædende som anonyme tyskere fra alle samfundslag i en enkel og nøgtern stil og inddele dem i kategorier.

August Sander, Sekretær ved Vesttysk Radio i Köln, 1931 © Die Photographische Sammlung/SK Stiftung Kultur – August Sander Archiv, Cologne; VISDA, Copenhagen, 2022/23

Sanders monumentale billedatlas, der på eksemplarisk vis skildrer markante ’typer’ for samtidig at lade individet træde i karakter, danner et slags gruppeportræt af Tyskland under Weimarrepublikken. Der er tale om så omfattende og ambitiøst et projekt, at det – skønt langt størstedelen af Sanders negativer gik tabt i en brand i 1946 – næppe har et sidestykke i europæisk kunst- og fotografihistorie.

SAMFUNDETS SYV GRUPPER

August Sander: Malerehepaar [Martha und Otto Dix] © Die Photographische Sammlung/SK Stiftung Kultur – August Sander Archiv, Cologne; VISDA,

August Sander: Handlanger © Die Photographische Sammlung/SK Stiftung Kultur – August Sander Archiv, Cologne; VISDA

Sander inddelte selv sin typologi af det tyske samfund i syv grupper, som det også fremgår af udstillingen. Her er bonden, håndværkeren, kvinden, stænderne, kunstnerne, storbyen og de sidste mennesker (de ekskluderede). Samlet præsenterer fotografierne et tværsnit af samfundet fra bønderne og deres håndværk til de revolutionære i byerne, autoriteterne og de marginaliserede.

Kendetegnende for August Sanders projekt var, at han portrætterede alle med den samme distance og værdighed. Han giver sine landsmænd mulighed for at posere, med front lige mod kameraet, så de fremstår velovervejet og i deres naturlige omgivelser.

August Sander: Frau eines Malers [Helene Abelen] © Die Photographische Sammlung/SK Stiftung Kultur – August Sander Archiv, Cologne; VISDA,

BRÆNDER UNDER OVERFLADEN

Det er blevet sagt om Sanders kunst, at det bl.a. netop er hans evne til at indfange denne særlige følelse “af at høre til”, der får fotografierne til at brænde så stærkt under den kølige overflade.

Og at det samtidig kan være forklaringen på “den ejendommelige mangel på forvirring”, som de portrætterede udviser i det øjeblik, hvor de befinder sig isoleret foran linsen.

Projektet har siden inspireret yngre generationer af fotografer, blandt andre amerikanske Walker Evans (1903-1975) og Diane Arbus (1923-1971), hvis værker kunne opleves på Louisiana tidligere på året.

MONUMENTAL MISSION

August Sander anses for at være den vigtigste tyske portrætfotograf i det 20. årh.

August Sander: Selvportræt © Die Photographische Sammlung/SK Stiftung Kultur - August Sander Archiv, Cologne; VISDA

August Sander (1876-1964) blev født som søn af en minetømrer i Herdorf i Westerwald, og som ung arbejdede han i mineindustrien i sin hjemby. Mødet med en fotograf vakte dog August Sanders interesse for fotografiet, og han købte sit første fotoudstyr med økonomisk støtte fra sin onkel. Som færdigudlært fotograf i 1901 flyttede han til Linz i Østrig, hvor han dannede familie og snart efter ledede Photographische Kunstanstalte Greif.

I slutningen af 1909 flyttede familien til Köln, og August Sander, der havde bevaret et tæt bånd til landbefolkningen, rejste blandt andet ud til landsbyerne i Westerwald for at tage landboportrætter mod betaling. Det var disse billeder, der et årti senere blev grundlaget for hans ambitiøse projekt 'Menschen des 20. Jahrhunderts'.

Kort efter at nationalsocialisterne overtog magten i 1933, blev det tydeligt for Sander, at det ikke ville være muligt for ham at færdiggøre sit projekt under det nye regime. I 1936 blev de originale trykkeplader til bogen Antlitz der Zeit (Tidens ansigt) konfiskeret og destrueret, men Sander kunne dog fastholde sin praksis som kommerciel portrætfotograf.

Udbruddet af Anden Verdenskrig tvang familien Sander til at søge tilflugt i byen Kuchhausen. Sanders fotostudie i Köln blev bombet i 1944, men arkivet med 40.000 negativer overlevede i bygningens kælderrum. Blot to år senere var historien dog en anden, da en tilfældigt opstået brand medførte, at det meste af hans materiale gik tabt. Af hele sit kolossale fotoprojekt havde Sander bragt sine print og omkring 1.800 negativer med sig til Kuchhausen. Det er disse, som danner grundlag for hans egen rekonstruktion af ‘Mennesker i det 20. århundrede’.

Anmeldelser

Jyllands-Posten

Sander lader disse mennesker være sig selv, fjerner al ”baggrundstøj” og fanger det glimt i øjet, den lette skælven i hænderne og det drag om munden, der afslører deres sjæls dybder.

Information

Alle de typer, vi kender fra film, litteratur og kunst fra perioden, findes i denne udfoldede fotografiske serie. Fra tiggeren og proletaren til de dekadente bohemer. Ingen af dem ved, hvad der venter om et øjeblik. Men vi ved det, og derfor kigger vi på dem med et ekstra søgende blik.

August Sander: Tigger. © Die Photographische Sammlung/SK Stiftung Kultur – August Sander Archiv, Cologne; VISDA,

Alle viste værker af August Sander: © Die Photographische Sammlung/SK Stiftung Kultur – August Sander Archiv, Cologne; VISDA, Copenhagen, 2022/23