"Et scoop". Udstillingen 'Where, When, How Often and with Whom' med den britiske maler Cecily Brown tog både anmeldere og publikum med storm. Hendes værker, der lyste op i museets Vestfløj, emmer af liv, farve, bevægelse og erotisk kraft.
Cecily Brown (f. 1969) regnes for en af de skikkelser, der har været med til at bane vejen for maleriets genopblomstring i nyere tid. Hun har siden slutningen af 1990’erne boet i New York og fra starten haft fokus på maleriet, hvor hun henter sin inspiration hos kunstnere som Willem de Kooning, Philip Guston og Francis Bacon, men også hos kunstens klassiske mestre som Goya og Bosch.
Brown hylder maleriets klassiske potentiale for forførelse, men frigør sig også ved at pode det med pornografiske og groteske motiver samt referencer til vor tids humanitære katastrofer.
I forlængelse af Louisianas serie om figurative malere, der på forskellig vis fortæller historier fra og om vores samtid – Peter Doig, Daniel Richter og Tal R – får vi således hos Cecily Brown også en kvindelig kunstners blik på en verden, som på mange måder er skabt af mænd.
Enestående donation
At kunne indlemme et værk af Cecily Brown i Louisianas samling havde længe stået øverst på museets ønskeseddel. Det lykkedes nu – og på nærmest sensationel vis. Kunstneren besluttede nemlig selv, at hendes mere end ti meter lange maleri Where, When, How Often and with Whom – som havde lagt navn til udstillingen – kunne blive hængende i Humlebæk, når udstillingen sluttede.
”Der er tale om en enestående generøs gestus,” udtalte Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, om donationen. ”Ikke alene har Cecily Brown taget det hjemlige publikum og anmeldere med storm, men også internationalt har udstillingen vakt opmærksomhed. Og vi er naturligvis ovenud lykkelige for, at der til alt dette kan føjes en sådan begivenhed, som donationen vitterlig er”.
Cecily Browns Where, When, How Often and with Whom er malet i 2017 og er, som hendes værk i øvrigt, fuld af referencer til kunsthistoriens store mestre. Men det er også direkte inspireret af den såkaldte Burkini-affære, hvor fransk politik i sommeren 2016 konfronterede en tildækket kvinde på stranden i Nice.
”Jeg var oprørt over tanken om, at folk, især kvinder, får besked om, hvad de må have på og ikke have på i det 21. århundrede”, siger Cecily Brown, der ikke lægger skjul på, at konflikt er en primær kilde i hendes kunst. Om det konkrete værk fortæller hun endvidere:
”Maleriet har fra starten haft en forbindelse til min oplevelse af Louisiana, til stedet, himlen omkring det og havet, og det er trods alt et værk med et skibsvrag i sig. Og så ville jeg samtidig”, fortæller hun, ”simpelthen udtrykke min taknemmelighed for det fornemme samarbejde, jeg har haft med museet omkring denne udstilling”.
EN SERIE AF SAMTIDSMALERI
Udstillingen af Cecily Browns ekspressive malerier lagde sig i naturlig forlængelse af Louisianas præsentationer af samtidskunstens malere fra de seneste års udstillingsprogram – Tal R i 2017, Daniel Richter i 2016 og Peter Doig i 2015. Serien er et aktuelt bud på maleriet som en kunstnerisk tradition, der langt fra er stivnet, men som tværtimod er fuld af bevægelse og penseldryppende energi.
Cecily Brown er fra 1969, Tal R fra 1967, Daniel Richter fra 1962 og Doig er fra 1959 – med lidt elastik altså samme generation. De identificerer sig alle fire som figurative malere, der fortæller historier fra og om vores samtid – og så har de alle et frigjort forhold til mediet maleri. Måske er det svært at sige lige præcis, hvorfor de egentlig er blevet malere, men det er de nu engang, og de maler på livet løs – tilsyneladende uanfægtet af den påstand om maleriets død, som netop prægede deres generation, da de var unge.
