Eksplosioner af farve. Flammende penselstrøg. Svimlende perspektiver. Maleri, der vibrerer mellem nådesløs forvrængning og inderlig følsomhed. Louisiana præsenterer nu den første udstilling i Nordeuropa nogensinde med Chaïm Soutine, en af Pariserskolens førende og mest særprægede ekspressionister.
Maleren Chaïm Soutine (1893-1943) regnes for en af den såkaldte Pariserskoles førende ekspressionister – en central skikkelse i den klassiske modernisme, som med et intenst dirrende, foruroligende og forrevent billedsprog på mesterlig vis indfanger sin tid, omkring og mellem de to Verdenskrige.
Kunstnerisk ledestjerne
Samtidig står Soutine som en af de helt store inspirationskilder for den abstrakte ekspressionisme, og dermed for en række af det senere 1900-tals mest betydningsfulde kunstnere. Ligesom hans navn og værk igen og igen dukker op, når samtidskunstnere bliver bedt om at pege på deres kunstneriske forbillede.
Derfor kan det virke nok så overraskende, at der hidtil ikke synes at have været den helt store opmærksomhed omkring Soutine på vores breddegrader. Ikke mindst når man sammenligner med hans samtidige og langt mere kendte kunstnerkollegaer som Amedeo Modigliani og Marc Chagall.
Med denne første Soutine-udstilling i Nordeuropa nogensinde, gør Louisiana det nu muligt at gå på opdagelse i hans enestående kunstnerskab. Her vises omkring 70 malerier – udlånt fra museer og private samlere i Europa, Israel og USA – der giver indblik i alle facetter af hans maleriske produktion.
Her er de indlevende portrætter af almindelige mennesker, der befinder sig i udkanten af eller på bunden af samfundet, ganske som Soutine selv gjorde det meste af sit liv. Her er forunderligt vaklende og farvestrålende landskaber. Og her er gådefulde stilleben, ofte dramatiske og makabre med slagtede dyr.
Rastløs og gådefuld
Chaïm Soutine vokser op i yderste fattigdom i en jødisk ortodoks familie i dét, der i dag er Belarus. Han er tidligt klar over, at han vil være kunstner og får, trods forældrenes store betænkeligheder, lov til at få tegneundervisning i Minsk.
Her maler han som helt ung et portræt af en mand, hvilket strider mod den ortodokse kanon, og Soutine overfaldes og mishandles groft af mandens sønner. Det lykkes forældrene at få udbetalt en erstatning for overfaldet, og med dette beløb kan Soutine drage til Vilnius og indskrive sig på byens kunstskole.
I 1913 rykker han til Paris, dengang den europæiske avantgardes hovedstad og et samlingspunkt for mange frivilligt og ufrivilligt eksilerede kunstnere – især fra Østeuropa.
De første mange år i Paris er præget af sult og fattigdom, og først i 1922-1923 opnår Soutine en pludselig og helt uventet form for anerkendelse, da den amerikanske samler Albert C. Barnes erhverver ikke mindre end 52 af hans værker. Selv om dette medfører en bedring i Soutines økonomiske forhold, ændrer det ikke meget ved hans rastløse og sky natur – han skifter konstant logi, har kun få nære relationer, taler dårligt fransk og beskrives som sær.
I det hele taget ved man utrolig lidt om ham som menneske. Han efterlader sig ganske få tegninger og skitser og ingen noter, fører ikke dagbog og skriver kun et par enkelte kort og breve. Som statsløs og jøde bliver hans tilværelse ekstremt usikker, da tyskerne indtager og besætter Paris. Han lever mere eller mindre i skjul og på flugt sine sidste år, må til tider søge ly og sove i skoven, og da han endelig vover sig tilbage til Paris i 1943 for at blive opereret for et blødende mavesår, er det for sent.
HELT SIN EGEN
Som maler gik Chaïm Soutine sine egne veje, og hvor mange af hans samtidige var optaget af avantgardens kubisme, dadaisme og fauvisme, forblev han relativt uimponeret af disse forgreninger af modernismen og dyrkede i stedet sit eget karakteristiske, meget intense maleri og enestående udtryk.
Det kunstnerisk nyskabende potentiale i Soutines værk har haft indflydelse langt ind i det 20. århundrede og været en afgørende inspirationskilde for den abstrakte ekspressionisme og School of London-malerne. Det gælder navne som Francis Bacon, Jackson Pollock og Willem de Kooning og senere kunstnere som Georg Baselitz, Alice Neel og Marlene Dumas. Samtidskunstnere som Dana Schutz, Nicole Eisenman og Cecily Brown trækker tydeligvis også på arven fra Soutine.
