Det
uerstattelige
menneske

23.11.23 - 1.4.24

En talende mus, en gorilla under et bord og en dyne, der drømmer... Med værker af mere end 60 kunstnere søgte denne stort anlagte, tværfaglige udstilling at indkredse vilkårene for kreativitet i samfundet i dag. Er der grund til at frygte, at den kunstige intelligens vil overtage og overgå menneskets kreative evner?

Udstillingen blev støttet af A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond & Det Obelske Familiefond.

Louisiana ønskede med Det uerstattelige menneske – kreativitetens vilkår i den kunstige intelligens’ tidsalder at skabe grundlag for en samtale om kreativitetens rolle i vores samfund og samtid – og dermed også for en diskussion om, hvad der egentlig er værdifuldt for os. Udstillingen præsenterede værker af flere end 60 kunstnere – med hovedvægt på kunst fra de seneste 20 år – sat sammen med nedslag i kulturhistorie, videnskab og litteratur.

Trevor Paglen, From 'Apple' to 'Anomaly', 2023. Photographer Malle Madsen.

Klemt af ensretning

Bliver vores "spillerum" stadig mere indsnævret i en tid, hvor computerne bliver mere og mere avancerede?

Tetsuya Ishida Mebae, 1998. Collection of Shizuoka Prefectural Museum of Art. ©Tetsuya Ishida Estate.

Ensretning, effektivisering og målbarhed spiller en stor rolle i den måde, vi har indrettet vores samfund på. Og derfor stod "det klemte menneske" som et centralt motiv i udstillingen. Det er mennesket, reduceret til funktionalitet, som det ses i værker af japanske Tetsuya Ishida. Han skildrer f.eks. skoledrenge på lige rækker med fuldkommen ens ansigter. Enkelte er allerede forvandlet til mikroskoper - som instrumentaliserede børn og en formsag på det standardiserede voksenliv.

Gorillaen
& musen

Bag en glasdør længst til højre i et af udstillingens første rum, kunne man træde ind i et goldt og ildelugtende kontor med et skrivebord. Under bordet gemte der sig en animatronisk gorilla, der gryntede og næsten fortvivlet så ud til at prøve at tælle på fingrene.

Der var tale om et helt nyt værk af den britiske konceptkunstner Ryan Gander, som også stod bag endnu et værk i udstillingen nemlig den talende mus i et hul i væggen.

Potentialet i os alle?

Kreativitet kan bredt anskues som et fænomen, der er definerende for, hvad det vil sige at være menneske.

Aura Rosenberg, "Ann Craven/Chelsea" 1996

Når man taler om det uerstattelige ved mennesket, handler det i høj grad om, hvad det er vi kan, som maskinen / computeren ikke kan klare. Her har et af svarene, også historisk, været fænomenet kreativitet. Og hvad er det for en størrelse? Som udstillingen søgte at vise, handler kreativitet måske snarere om, hvordan man arbejder end om, hvad man arbejder med. Dermed bliver det noget, vi alle har et potentiale for, og noget som er definerende for os som mennesker: dét, at vi ikke endeløst gør det samme, men udvikler og genopfinder os selv og vores behov hele tiden. Det kreative er dermed noget fundamentalt menneskeligt – en humanismens kerne.

Selv om udstillingen tog afsæt i kunstens verden, anlagde den også et bredere perspektiv på samfundet generelt. Der blev sat fokus på, hvordan kreative processer er afgørende i alle “afkroge” og på alle niveauer. Derfor var der heller ikke tale om en hyldest til kunsten, men derimod til den kunstneriske proces, som er ligeså afgørende i videnskaben, som den er i atelieret.

Som udstilling var Det uerstattelige menneske – kreativitetens vilkår i den kunstige intelligens’ tidsalder inddelt i to hovedspor. Første del bestod af tre kapitler med betydning for forståelsen af kreativitetens mulige udfoldelse i vor tid Barndom, Arbejde og Kunstig Intelligens. Samlet gav kapitlerne et billede af, hvor vi befinder os nu.

Anden del af udstillingen satte til gengæld fokus på noget af det, vi mangler eller i hvert fald ikke lægger nok vægt på. De to kapitler Tid og Krydsbestøvning handlede grundlæggende om at give værdi til det, der oftest bliver betragtet som enten tidsspilde, overflødigt, uvæsentligt, bad for business eller måske bare svært at måle værdien af. Kreativitet tillægges altså her betydning for vores samfunds positive udvikling og overlevelse, og den samfundsmæssige værdi ses som mere, end hvad regnearket kan begribe.

BARNDOM Vores forestilling om kreativitet er i høj grad knyttet til vores billede af barnet. Begreber som frihed, leg og fantasi er i høj grad del af fortællingen om, hvordan et ’rigtigt’ barn skal være. Men børn er ikke nødvendigvis frie, legende og fantasifulde. Selv om vi rent biologisk kan identificere barndommen, er fortællingen om barnet som et særligt kreativt væsen en opfindelse – en del af vores kulturs selvfortælling. Børnetegningen på køleskabet betyder mere, end vi måske til hverdag tænker over. Som et modbillede til det frie barn, ikke mindst i kunsten, finder vi det institutionaliserede barn. Det er barnet, der skal formes til en produktiv samfundsborger. Ustruktureret frihed og senere fjumreår er problemer for vores konkurrenceevne, for fortællingen lyder, at vi konstant er ved at blive overhalet indenom. Både det frie barn og det institutionaliserede barn er idéer, og Vi kan selv vælge, hvilken fortælling vi tror mest på.

ARBEJDE Det klemte menneske er et hyppigt tilbagevendende motiv i særligt i dette kapitel, hvor individet mest af alt fremstår som en erstattelig maskine. Generelt set er arbejdslivet en udfordring for kreativitet, hvis vi tror på, at tid og frihed er fordrende for den kreative udfoldelse. For vi strammer skruetvingen hårdere og hårdere: Haltende regnskaber kan ved hjælp af en trylleformular, der hedder effektivisering, fikses, og det samme kan nås, bare hurtigere og med færre folk. For virksomheder er mennesket både en ressource og samtidig et potentielt problem, for vi kan ikke alle klare lige meget – der findes sygdom, graviditet og stress. Alt sammen noget, som udfordrer ønsker om total kontrol, forudsigelighed og stabilitet. Løsningen er at finde på noget mere pålideligt. En maskine, der kan overtage arbejdet eller sikre, at vi er mere stabile i vores ydeevne. Optimering, overvågning og kontrolmekanismer af mere eller mindre radikal karakter implementeres, så vi ikke snyder eller dovner den. Men spørgsmålet er, om vi kan holde til det og, hvad vi mister undervejs.

KUNSTIG INTELLIGENS Forestillingen om, at vi i sidste ende vil blive erstattet af maskiner, har levet lige så længe som industrialiseringen. Stormskridt inden for udviklingen af kunstig intelligens gør, at langt flere brancher, også de kreative, pludselig betragtes som truede. På rekordtid kan en computer nemlig generere et produkt – noget, der ligner et maleri, en sang eller måske en vittighed – som ville tage os meget længere tid. Udgangspunktet er computerens datasæt. Det, den ’ved’, er derfor det, den kan bruge til at producere ’nyt’. Jo større et datasæt, jo flere varianter kan den lave. I dette kapitel sættes der spørgsmålstegn ved, hvem der definerer, hvad disse computere ’ved’, hvem der ejer dem, og hvad prisen for teknologien i det hele taget er. Det virker paradoksalt, at tech-verdenens våde drøm er en computer, der er legende og fantasifuld som det kreative barn. Samtidig er forretningsmodellen baseret på udnyttelse af menneskelig arbejdskraft. I yderste konsekvens bytter vi om på rollerne mellem menneske og maskine: Computeren bliver den med alle drømmene.

TID er et omdrejningspunkt i udstillingen. Den ultimative luksus, forudsætningen for al skabelse, materiel såvel som immateriel. Men der er nogen, der er ude efter netop vores tid. Den mest afgørende opfindelse i det 21. årh. er endda en decideret tidsrøver: Smartphonen er nu allestedsnærværende underholdning, ikke mindst i mellemrummene, pauserne og fritiden – i de situationer, hvor vi tidligere ikke lavede noget. Vi har herigennem mistet ikke blot inaktivitet, men kedsomhed og hvile. Det er netop den tid, vi i princippet har til os selv, den vi selv råder over, der er på spil. Vores opmærksomhed koloniseres af meget stærke kræfter, som tjener mere, jo mere vi er på skærmen. Og selvom det umiddelbart ser ud, som om vi får meget foræret, så er kedsomheden et stort tab. Man kan argumentere for, at vi har mistet noget fundamentalt. Ikke mindst børnene og de unge, for hvem initiativet og evnen til at finde på blandt andet udvikles og holdes ved lige af dyb kedsomhed. Måske er det netop, når vi slet ikke laver noget, at der bliver plads til kreativiteten.

KRYDSBESTØVNING er et begreb hentet fra biologiens verden, der beskriver arters indbyrdes afhængighed. Men krydsbestøvningen kan tænkes i en bredere forstand: Den gensidige påvirkning og udveksling af goder, idéer og gener er historien om menneskets opståen og udvikling. Vi har altid blandet os. Monokulturen er som alt muligt andet en opfindelse. Krydsbestøvning er en form for empati; evnen til at sætte sig i en andens sted og forstå et andet udgangspunkt end sit eget og derigennem vokse. Den indbefatter det at kende begrænsningerne i sit eget system, utilstrækkeligheden og fejlbarligheden i sit verdenssyn. Krydsbestøvninger er overskridelser af forskellig art, mellem discipliner, af landegrænser og af det ’konventionelle’. Det er en tro på, at idéer opstår mellem mennesker og i samspil med vores omgivelser. Og at åbenheden mod verden lukker mere godt end dårligt ind.

Anmeldelser

Politiken

Louisianas dannelsesbegejstrede udstilling om kreativitet og kunstig intelligens skræmmer livet af vores anmelder. På den gode måde.

Kulturnytt, Sveriges Radio

Stærk visuel oplevelse med mange muligheder for at stoppe op og give sig tid til at tænke efter. Her finder man fine, poetiske værker og et forsvar for de irrationelle sider af livet, som vi har så meget brug for.

Kulturinformation

Louisiana har ramt ned i tidens varmeste emne og denne udstilling vil give stof til mange samtaler rundt omkring – den behandler emner, som vi er nødt til at forholde os til, uanset om vi har lyst til det eller ej.

Kristeligt Dagblad

Seværdig og vigtig udstilling – på mange måder, hvad Louisiana altid har formået at give publikum: indsigt i menneskelig kreativitet og kunstnerisk udfoldelse

Sydsvenskan

En virkelig veltænkt udstilling om kunstig intelligens og kreativitet, der er fuld af civilisationskritisk kunst i topklasse.

Josh Kline, By Close of Business (Maura / Small-Business Owner), 2016. Astrup Fearnley Collection, Oslo, Norway. Photographer Malle Madsen.

SEKS FILM

I udstillingen præsenteredes en række interviews med eksperter, der fra hver deres udgangspunkt belyste temaerne om kunstig intelligens, tid, arbejdsliv, barndom, krydsbestøvning og kreativitet. De seks filmede interviews kan ses her.

Udstillingen føjede et nyt og vægtigt kapitel til den række “fantastiske fortællinger”, hvor museet blander kunst og kulturhistorie for at skabe større, dybere og mere perspektivrige historier – som det tidligere har været tilfældet med udstillingerne Arktis (2013), Månen (2018) og Mor! (2021).

I UDSTILLINGEN BLEV DER VIST VÆRKER AF 

Yuji Agematsu, Trisha Baga, Bertille Bak, Brian Belott, Louisiana Bendolph, Tega Brain and Sam Lavigne, Andrea Büttner, Nick Cave, Ian Cheng, Chicks on Speed, Tony Cokes, Minder Coleman, Joost Conijn, Tony Conrad, Tacita Dean, Jeremy Deller, Agnes Denes, Simon Denny, Rineke Dijkstra, Mia Edelgart, Ryan Gander, Flavia Gandolfo, Felix Gonzalez-Torres, Ben Grosser, Andreas Gursky, Jenny Holzer, Marguerite Humeau, Tetsuya Ishida, Martin Kippenberger, Josh Kline, Agnieszka Kurant, Pope.L., Candice Lin, Jumana Manna, Ana Mendieta, Isamu Noguchi, Henrik Olesen, Roman Opalka, Trevor Paglen, Dawn Parsonage, Martha Pettway, Martha Jane Pettway, Pablo Picasso, Yuri Pattison, Huang Po-Chih, Jon Rafman, Aura Rosenberg, Nastja Säde Rönkkö, Qiu Shihua, Mladen Stilinović, Lily van der Stokker, Tavares Strachan, Pilvi Takala, Emma Talbot, Tourmaline, Lee Wan, Irene Williams, RobotLAB.

Udstillingen støttes af A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond & Det Obelske Familiefond.