Gennem seks årtier har den næsten 90-årige og stadigt aktive Dorothy Iannone dyrket et episk og stærkt personligt billedsprog. Med afsæt i sit eget liv og et væld af historiske referencer hylder hun den frie kærlighed, ekstasen og det både lystfyldte og åndelige møde mellem elskende.
Frihed, fri kærlighed, frigjort seksualitet og den ekstatiske forening med den anden er centrale temaer i Dorothy Iannones eksplicit selvbiografiske og eksplicit erotiske billeder. Kunstneren, der er født 1933, har siden 1960’erne udviklet et farvestrålende, ornamentalt billedsprog, som foldes ud i malerier, tegninger, bøger, video-skulpturer med mere.
Ofte har hendes værker karakter af ’graphic novels’, hvor håndskrevne tekster og billeder tilsammen fortæller historierne – bramfrit og med humoren indlejret i både sproglige og billedmæssige detaljer.

MYTER, SAGAER OG EGNE HISTORIER
Dorothy Iannones personlige kærlighedsforhold udgør et væsentligt grundstof. Men de selvbiografiske skildringer bygger på et solidt fundament af mytologiske og historiske skildringer af relationer og køn, kærlighed, sex og ekstase. Her trækker Iannone på referencer, der spænder fra antikken, de islandske sagaer, kristendommen og barokken til indisk tantra, verdenslitteraturen og filmhistorien.
Dorothy Iannone har amerikanske rødder, men har siden 1967 boet og arbejdet i Europa. Fra 1976 har hun haft base i Berlin.
Det Sker
Se hele kalenderen- Ons 25. maj
17:00 - 22:00Udstillingsåbning med fri entré + 20% klubrabat i CafeKom med til åbning af Dorothy Iannone-udstilling. Fri entré kl. 17-22
- Ons 29. jun
11:00 - 13:00Dorothy Iannones kunst og kærlighed - kunstkursusFordyb dig i den amerikanske maler Dorothy Iannones værk
Kurser & workshops - Tirs 5. jul
11:00 - 15:00Dorothy Iannones kunst og kærlighed - kunstkursus med workshopFordyb dig i den amerikanske maler Dorothy Iannones værk
Kurser & workshops - Tors 25. aug
18:00 - 20:00Sommeraften-værksted med Dorothy IannoneGrafikværksted med flerfarvetryk inspireret af Dorothy Iannone
Kurser & workshops