
Denne første, store samlede præsentation af kvindelige surrealister, hvoraf mange hidtil har være overset og glemt, vidnede om, at kvinder har spillet en vigtigere og mere talstærk rolle i surrealismen end i nogen anden kunstnerisk avantgardebevægelse.
Mens surrealismens mandlige stjernespillere – Magritte, Dalí, Miró og Max Ernst – er kendt af mange, har de færreste den dag i dag et bredere kendskab til kvindelige surrealister. Og det på trods af, at mange af disse kvindelige kunstnere var en del af surrealismens inderkreds omkring bevægelsens frontfigur – den franske digter André Breton – og udstillede side om side med deres mandlige kollegaer på tidens banebrydende surrealisme-udstillinger.
Meret Oppenheim (1913-1985)
34 Kunstnere
Med mere end 260 værker fik man her et sjældent sammenhængende indblik i 34 kvindelige kunstnere fra Europa, USA og Mexico og deres tilgang til surrealismens ideer. Her tegnedes et billede af hver kunstners virke og særlige bidrag til surrealismens form- og billedsprog.
Side om side med velkendte navne som Louise Bourgeois, Frida Kahlo, Leonora Carrington og Meret Oppenheim kan kunstnere som f.eks. Kay Sage, Leonor Fini og Toyen opleves for første gang i en dansk sammenhæng. Desuden vises de danske og svenske surrealister Rita Kernn-Larsen, Greta Knutson og Elsa Thoresen.
Udstillingen er arrangeret af Schirn Kunsthalle i Frankfurt i samarbejde med Louisiana.
Introduktion til udstillingen
Hør museumsinspektør og kurator på Fantastiske Kvinder, Kirsten Degel, fortælle om udstillingen.

Leonor Fini (1907-1996)
FRIGØRELSE
OG NY IDENTITET

Flere af de kvindelige kunstnere, der blev vist, var i starten partnere, muser eller modeller for de mandlige surrealister, men også – hvilket ofte er blevet underspillet – selv aktivt udøvende kunstnere, der bidrog med vigtige værker til tidens store surrealisme-udstillinger. Tidsmæssigt lå udstillingens anslag i starten af 1930'erne, hvor de første kvinders kunstneriske bidrag til gruppens fælles aktiviteter i Paris blev realiseret.
De kvindelige surrealister var generelt yngre end deres mandlige kolleger og skabte derfor først mange af deres hovedværker i 1940’erne og 1950’erne. Selv om den surrealistiske gruppe fortsatte med at arrangere udstillinger indtil 1960’erne og først opløstes i 1969, har man kunsthistorisk generelt anført, at surrealismen ophørte med afslutningen på 2. Verdenskrig. Netop denne opfattelse bærer en del af skylden for, at de kvindelige kunstnere siden har fået så lidt opmærksomhed.
Det afhænger af situationen.
Intetkøn er det eneste køn,
der altid passer mig.
Claude Cahun (1894-1954)


Udstillingen viste på den ene side, at de kvindelige kunstnere arbejdede inden for temaer, der i mange tilfælde allerede blev forbundet med surrealismen, men samtidig også, hvordan de adskiller sig fra deres mandlige kolleger – ikke mindst i deres søgen efter en (ny) kvindelig identitetsmodel. Dette involverede ofte en undersøgelse af eget spejlbillede og en leg med forskellige roller og kvindelig seksualitet.
De kvindelige kunstnere gjorde i det hele taget oprør mod en kønsspecifik rolleadfærd og fremstillede ofte sig selv med markant androgyne træk eller i usædvanlige roller eller forklædninger. Man finder således både hybridvæsener og dæmoniske forførersker brugt i denne jagt på billedsprog, der kunne bruges som skabelon for kvindelig identitet.
ANMELDELSER

KATALOGER
I forbindelse med udstillingen udgav forlaget Hirmer, i samarbejde med Schirn Kunsthalle og Louisiana, et indbundet katalog med biografier og tematiske artikler om samtlige kunstnere på udstillingen. Kataloget findes både i en engelsk og tysk udgave.
Desuden udgav Louisiana Publications en rigt illustreret udgave af Louisiana Revy. Her fortælles historien om den store gruppe af kvindelige kunstnere, som alle med deres særpræg har bidraget til at udvide bevægelsens billedunivers.
Få mere at vide
Se hele kalenderen- Tirs 3. nov
10:30 - 14:30(Udsolgt) Tæt på Fantastiske Kvinder2 dages kursus med teoretisk fokus på udstillingen Fantastiske Kvinder
Kurser & workshops
Aktuelle udstillinger
