Udstillingen handlede ikke om den superrige ene procent af befolkningen eller om pengenes verden, men snarere om, med Greenfields egne ord, “hvordan kroppen, ungdommen, seksualiteten og det ’at se rig ud’ er blevet vor tids værdi.” At blotlægge systemet bag denne version af kapitalismen er udstillingens egentlige ærinde. Greenfield skildrede ikke kun vinderne, men også dem, som bukker under i den groteske konkurrenceånd.

Med dokumentaristens greb – billeder og interviews – blev denne undersøgelse et stykke visuel kultur fra en periode med en uhørt forbrugerisme. Greenfield var tidligt optaget af de kommercielle mekanismer, der indfanger teenagere, som de springer ud som forbrugere. Og selvom denne tendens ikke er ny viden for sociologer og økonomer, bliver den i hænderne på Greenfield gjort synlig for os – som et visuelt granatchok. Denne udstilling tog os med på kapitalismens amok-løb verden over: Island, Dubai, Irland, Rusland og USA.