På vej gennem Nordfløjen til Giacometti-salen støder Louisiana-gæsten på to vigtige værker fra hans surrealistiske periode, nemlig Skekvinde og Gående Kvinde. I selve salen derimod (og i de små “skitser”, der står bag glas i muren ind mod Børnehuset) venter mødet med den mere modne Giacometti og de skulpturer, der på samme tid virker sært moderne og meget, meget gammeldags.

Figurerne trækker på en tradition, skriver Poul Erik Tøjner i bogen ‘Louisiana abc’, der går helt tilbage til etruskerne eller ligner noget, der har været gennem Vesuvs udbrud, hvorved de samtidig skaber associationer til mennesker i en postatomar ødemark:

“Der er altså noget dybt arkaisk over deres tilstedeværelse på et nutidigt museum, men samtidig har de et hudløst moderne udtryk, når det gælder den menneskelige tilstedeværelse”.