Asger Jorn var en gigant i den danske og europæiske efterkrigs-kunst. Hans produktion var vidtfavnende, men i en Louisiana sammenhæng er Jorn først og fremmest maler.

Selv om Jorn er omdrejningspunkt i dét, der fra museets åbning blev omtalt som et “lanternerum”, så skifter præsentationerne af hans værker over tid. Ofte vil der, naturligt, være tale om et samspil med andre medlemmer, danske som europæiske, af efterkrigstidens såkaldte CoBrA-bevægelse.

For tiden kan man således opleve et udvalg af Jorns malerier i dialog med en række finurlige skulpturer skabt af hans kollega og ven Henry Heerup. Begge kunstnere var aktive i netop i CoBrA-gruppen – men er også forbundet over årene med et på samme tid let og alvorligt udtryk i deres kunst.

SPRÆNGTE ALLE RAMMER

Asger Jorn (1914-1973) er en af de helt centrale personer i det 20. århundredes danske kunst.

Han var en på alle måder grænseoverskridende kunstner – både hvad angik det internationale kunstliv, COBRA-bevægelsen, Situationistisk Internationale med meget mere, men også i forhold til sine tanker om kunstnerens position i samfundet.

Hans udfordringer af kunstens stof, af materialerne, var legendarisk og livslang. Han arbejdede med og bearbejdede samtlige kendte kategorier inden for billedkunsten, og havde et særligt øje for netop at sprænge kategoriseringer, hvis det overhovedet var ham muligt.

Asger Jorn vidste mere om kunstens historie end de fleste kunstnere, og i skrifter af vidt forskellig karakter såvel som i værkerne lå sammenhænge på kryds og tværs ham på sinde. På tværs nok i særdeleshed, som når han skrev hele den nordiske folkekunst sammen koblet op med en ufattelig belæsthed inden for de humanistiske videnskaber og skønlitteraturen. Til tider øjenåbnende og med stor betydning for formidlingen af kunst i overordnet forstand, andre gange mærkeligt, eksotisk og på kanten af det obskure.

Louisiana havde i mange år ejet en række væsentlige værker, men takket været en banebrydende donation på i alt elleve værker fra ægteparret Jytte og Dennis Dresing – givet i to omgange i 1999 og i 2004 – fik museets Jorn-samling så meget tyngde, at den "krævede" sit eget, permanente rum.

Siden har museet endvidere været heldig at kunne føje yderligere tre Jorn-værker til Samlingen. Det drejer sig om to olier på lærred fra begyndelsen af 1960'erne, bl.a. hovedværket Etwas bleibt, samt en såkaldt modifikation Nocturne III fra 1959.