En mand, der spiller på mælkebøtte-stilke. En mor, der igen og igen spytter på sin søn. Et par, der stadig hurtigere og voldsommere udveksler lussinger. I årets sidste, mørke måneder blev Louisianas Sydfløj oplyst af videoværker fra museets samling.
Flere af de 15 markante videoværker, der kunne opleves i Sydfløjen, har for længst opnået klassikerstatus – blandt museets gæster og i kunsthistorien – mens andre er nye bekendtskaber. Gennemgående temaer er fundamentale overvejelser om identitet, køn, mellemmenneskelige relationer og vores sanselige omgang med ting og teknologi.
Værker, hvori kunstneren selv udfører en handling direkte foran kameraet, er en væsentlig genre i samlingen og i denne præsentation. Disse nøje iscenesatte én til én-udvekslinger med kameraet har rødder i 1960’ernes forening af performancekunst og video, og genren udvikler sig fortsat i dag – nu med webkameraet og internettet som medium og platform.
Endelig mødte man også skildringer af menneskeskabte kædereaktioner, af såvel den legende som den temmelig foruroligende slags.
MED VÆRKER AF:
- Johan Oja, Playing Dandelion, 1990
- Pipilotti Rist, I’m Not The Girl Who Misses Much, 1986
- Ragnar Kjartansson, Me And My Mother, 2015
- Ulay & Marina Abramović, Light/Dark, 1977
- Absalon, Bataille, 1993
- Klara Lidén, Bodies of Society, 2006
- Mark Leckey, Pearl Vision, 2012
- Hannah Levy, Untitled, 2014-15
- Superflex, Flooded McDonalds, 2008
- Peter Fischli & David Weiss, Der Lauf der Dinge, 1985-87
- Bunny Rogers, Diary, 2012-14
- Gary Hill, Viewer, 1996
- Yayoi Kusama, Kusama’s Room, 1999
- Cécile B. Evans, Hyperlinks or It Didn’t Happen, 2014
- Rineke Dijkstra, Ruth Drawing Picasso, Tate Liverpool, 2009
