Levende
strukturer

8.11.24 - 23.3.25

Levende Strukturer præsenterede tre tegnestuer / design labs, som arbejder med udgangspunkt i biologi og biokemi. Udstillingen - den første i serien Arkitekturens Forbindelser - viste, hvordan forskning ændrer arkitektens metoder og processer, og hvordan disse tværfaglige greb påvirker bygninger og landskaber.

Udstillingsserien ‘Arkitekturens Forbindelser’ støttes af den filantropiske forening Realdania

Louisianas nye udstillingsserie Arkitekturens Forbindelser fokuserer på, hvordan arkitektur er forbundet til videnskab og forskning inden for andre vidensfelter som f. eks biologi, neuroscience og antropologi.

EcologicStudio, Otrivin Air Lab, Photo: ©NAARO

I lyset af den globale klima- og biodiversitetskrise er både arkitekter og byggebranchen tvunget til at gentænke deres praksis. Mange store tegnestuer knytter i dag forskningsenheder til deres tegnestuer, mens nye tegnestuer opstår som laboratorier med henblik på at løse specifikke udfordringer.

Den første udstilling i museets nye serie samlede tre tegnestuer – ecoLogicStudio, Atelier LUMA og Jenny Sabin Studio – der arbejder i krydsfeltet mellem algoritmer og natur, hvor de med nye metoder skubber til grænserne for arkitekturens felt. Ved bl.a. at arbejde med kunstigt intelligente redskaber, udvikler tegnestuerne metoder, der revurderer spørgsmålet om bæredygtig arkitektur og klimahensyn.

Biodigital arkitektur

ecoLogicStudio

Architects Claudia Pasquero & Marco Poletto from ecoLogicStudio. Photographer: Jan Søndergaard Madsen

EcologicStudio, grundlagt af Marco Poletto og Claudia Pasquero, er en tegnestue i London, der arbejder med biodigitalt design. Med fokus på klima og CO2-neutralitet forsker de bl.a. i, hvordan fotosyntese kan indarbejdes i bygninger, så disse producerer både ilt og næring, og i hvordan biologiske mekanismer kan 'omprogrammere' vores måde at udtænke fremtidens arkitektur og byplanlægning.

Bioregional arkitektur

Architect Jan Boelen from Atelier LUMA. Photographer: Jan Søndergaard Madsen

Atelier LUMA er et design- og forskningsprogram knyttet til LUMA Arles, et tværfagligt kreativt campus baseret i Arles, Sydfrankrig. Atelier LUMA forsker i bioregional arkitektur og design med et princip om kun at bygge med de materialer, der findes i det lokale økosystem. Atelier LUMA har opbygget deres eget laboratorium ud fra bioregionale principper, hvorfra de udvikler nye byggekomponenter af eksempelvis solsikker, ris, østers, uld og havsalt.

ATELIER LUMA, CHANTIER-LOT8, Photo:LAURENS BEKEMANS

Bioresponsiv arkitektur

Jenny Sabin from Jenny Sabin Studio. Photographer: Jan Søndergaard Madsen

Jenny Sabin er arkitekt og forsker, der både har eget studio og leder et fakultet, som bærer hendes navn på Cornell University i New York. Hendes virke ligger i krydsfeltet mellem arkitektur og videnskab. Her er teori og viden fra biologi og matematik med til at udvikle nye digitale værktøjer, materialer og arkitektoniske strukturer, der virker i samspil med mennesker og natur.

Jenny Sabin - MyThread

Anmeldelser

politiken

Skønt, at Louisiana med den nye udstillingsrække ’Arkitekturens forbindelser’ tør tage hul på denne arkitektoniske grundforskning og sprede dens ideer allerede nu.

berlingske

Louisiana skal have stor ros for at vise os, hvad der sker helt ude på kanten af det konventionelle arkitektfag.

Kulturinformation

Det handler også om at gå helt tilbage og starte fra nul, hvis man skal skabe nye fuldstændigt bæredygtige materialer, og her har arkitekterne i udstillingen virkelig viser gode bud på, hvordan det er muligt.

Hube Magazine

Gå ikke glip af denne must-see udforskning af bæredygtig livsstil og arkitektonisk innovation. Det er en overbevisende introduktion til den nye serie Arkitekturens Forbindelser, som vil fortsætte med at udfordre og udvide arkitektoniske grænser frem til 2029.

En stærk tradition

Med ‘Arkitekturens Forbindelser’ bygger Louisiana videre på den række af anmelderroste udstillinger, der til sammen udgjorde serien ‘Arkitekturens Værksteder’. Her blev der over en årrække stillet skarpt på tegnestuernes arbejdsproces og givet et indblik i, hvordan ideer bliver til form.

2017 åbnede serien Arkitekturens Værksteder med et portræt af den kinesiske tegnestue Amateur Architecture Studio med Wang Shu og Lu Wenyu i spidsen.
2018 fulgte udstillingen So Far … med chilenske Alejandro Aravena og tegnestuen Elemental.
2019 vistes den tredje udstilling i serien med mexicanske Tatiana Bilbao.
2020-21 præsenteredes den indiske arkitekt Anupama Kundoo i en udstilling med undertitlen Taking Time
2022 gav serien indblik i den radikale forskningenhed Forensic Architecture og deres forsøg på afdække, kortlægge og vidne om konflikter og forbrydelser rundt om i verden.
2023 sluttede serien med den kenyanske tegnestue Cave_bureau og deres undersøgelser af bl.a. Kenyas grotter som udgangspunkt for bæredygtige løsninger for fremtiden.

Aktuelle udstillinger

Cleaning the Drapes, photomontage from Martha Roslerr House Beautiful: Bringing the War Home, ca. 1967-72.

Yayoi Kusama, Gleaming Lights of the Souls,