Louise Bourgeois

13.10.16 - 26.2.17

Louise Bourgeois' såkaldte Celler var ladet med sanselighed, smerte, symbolik og højspændt drama. Disse dybt originale og personlige rumlige værker – som hun først for alvor begyndte at arbejde med, da hun var næsten 80 år – indtog hele museets Sydfløj.

C. L. Davids Fond og Samling har ydet støtte til udstillingen.

Louise Bourgeois (1911-2010) var en af det 20. århundredes mest markante og indflydelsesrige kunstnere. Hun var en central figur i Louisianas samling, ikke mindst med Edderkoppepar, den store skulptur fra 2003. Samme år præsenterede Louisiana første gang Bourgeois i en retrospektiv udstilling og her fulgte Structures of Existence: The Cells, der koncentrerede sig om en anden af hendes mest originale værktyper, Cellerne. Betegnelsen spillede på alle ordets betydninger fra fængsels- og munkecelle til kroppens mindste enheder af liv.

Hvert værk var en selvstændig, rumlig enhed fyldt med nøje arrangerede genstande, der i samspil med vægge af glas, gitter eller gamle døre skaber sanselige og psykologisk højspændte scenarier. Udstillingen rummede 25 af disse Celler foruden et udvalg af mindre skulpturer, malerier og tegninger.

Udstillingen var tilrettelagt af Haus der Kunst i München i samarbejde med Garage Museum of Contemporary Art, Moskva, Guggenheim Museum Bilbao og Louisiana.

CELLERNE: DET SENE OG STORE VÆRK

Louise Bourgeois blev 98 år, og i de sidste 20 år af karrieren begyndte hun for alvor at arbejde i store formater, bl.a. med Cellerne, efter at hun i 1980 fik sit første egentlige atelier i en nedlagt tøjfabrik i Brooklyn, New York. Stedets størrelse muliggjorde værker i meget større skala end før, hvor kunstneren havde arbejdet i sit private hjem.

Genstande fra den efterladte fabrik samt døre, vinduer og andre fundne elementer fra containere og renoveringsarbejder rundt omkring i New York blev vigtigt kunstnerisk materiale for Cellerne. Disse ting, med deres tydelige spor af tidens gang og forudgående brug, var kombineret med skulpturelle elementer skabt af Bourgeois selv. Mange af elementerne i disse tidlige celler gik igen i de følgende, bl.a. kropsdele i marmor, kugler af træ, glas eller sten; trapper, møbler og flakoner af Bourgeois' yndlingsparfume, Shalimar, som er krydret og kompleks.

FAR, MOR, BARN – OG ELSKERINDE

Liv og kunst synes næsten uadskillelige hos Louise Bourgeois. Hendes personlige historie, smerte og lidenskab er brændstof for en kunst, hvor hun bearbejdede sine familietraumer og forholdet til både forældrene og imellem kønnene med lige dele skrøbelig hudløshed og rå nådesløshed. Hendes forældre levede af at sælge og restaurere gamle gobeliner, og som barn og ung hjalp hun ofte sin mor med restaureringsarbejdet.

De mange nåle, tråde, tekstiler og gobelinfragmenter i Bourgeois’ værker havde rod i denne historie. Cellerne rummede også spor af det flossede forhold mellem forældrene, hvor faderens åbenlyse forhold til familiens engelske huslærerinde, som boede i hjemmet, skabte konflikt og satte sig spor i pigen og teenageren Louise Bourgeois.

Et sammenfiltret netværk af følelser som svigt, omsorg, kærlighed, raseri, magtesløshed, utryghed, angst og frygt, der løb igennem hele hendes kunstneriske værk.

VI MÅ NØJES MED AT KIGGE IND

Det var ikke muligt at træde ind i alle Cellerne, selvom det oprindeligt var kunstnerens intention. Vi blev holdt på kanten af de intime rum og kunne kigge ind ad åbninger og sprækker som nysgerrige voyeurer. Med hverdagsgenstande, som vores kroppe og erfaringer kendte – senge, borde, stole, parfume-flakoner, tøj – stod Cellerne som fremmede men også velkendte scenarier, der åbent tog imod vore egne fortolkninger.

“Cellerne repræsenterer forskellige slags smerte,” forklarede Bourgeois selv, “den fysiske, den emotionelle og psykiske samt den mentale og intellektuelle. Hvornår bliver det emotionelle fysisk? Hvornår bliver det fysiske til følelser? Det er en cirkel, der bevæger sig rundt og rundt. Smerte kan begynde når som helst og dreje i begge retninger.”

EN ENESTÅENDE SAMLING

Bourgeois skabte i alt 62 Celler inklusive fem værker, hun selv betragtede som direkte forløbere. På Louisiana blev der vist 25, fra de tidligste til den sidste. Det var første gang, at så mange Celler var bragt sammen i én udstilling.

Structures of Existence: The Cells var ikke strengt kronologisk bygget op, men startede dog med de tidligste, Cellerne I-VI, samt en forløber til serien i det første rum. Disse værker, hvis vægge er lavet af døre, blev vist på en udstilling i Pittsburgh i 1991, og det var de første, kunstneren selv betegnede "celler". Det var første gang siden 1991, at de igen er samlet på en udstilling.

BERLINGSKE

"Den storhed og fantasi, der ligger i Celle-serien, gør Louisianas udstilling til en af årets uomgængelige."

KRISTELIGT DAGBLAD

"Udstillingen på Louisiana går lige i maven, den er på alle måder bevægende. Og smukt installeret."

WEEKENDAVISEN

"Ekstremt vellykket udstilling - her finder vi en almen menneskelig historie og smerte og lidenskab, angst og forløsning. Mesterligt fortalt i fortættede, psykologiske tableauer."

JYLLANDS-POSTEN

"Med deres fantastiske blanding af uhygge, poesi, skønhed, smerte og aggression kommer vi direkte ned i vores underbevidstheds sammensurium af mareridt og håb. Upåvirkede kan ingen være."

INFORMATION

"Bourgeois' kunst er generøs, rystende og uafrystelig - og denne veltilrettelagte udstilling får det bedste ud af hendes værker."

DAGENS NYHETER

"Denna fantastiska utställning är redan på min topplista över de bästa jag någonsin sett, ett minne för livet. Louise Bourgeois har på senare år seglat upp bland 1900-talets viktigaste och mest inflytelserika konstnärer, i klass med Picasso och Duchamp. ”Cellerna” är hennes mest originella och storslagna bidragtill konsthistorien."

EDDERKOPPEN SOM BESKYTTER

Louise Bourgeois var kendt for sine store edderkoppe-skulpturer. Selv om kunstneren spillede på den udbredte frygt for edderkopper, opfattede hun selv edderkoppen som et omsorgsfuldt og beskyttende væsen – en væver, som hendes mor, der restaurerede gamle gobeliner i familiens værksted. Edderkoppen, der her omsluttede en Celle, bar tre glas-æg i maven som symbol på moderskab og det moderlige ansvar.

Spindelvævet var her blevet til et rum, hvor erindringer og tidens gang var indlejret i gobelinfragmenter og andre objekter fra Bourgeois’ historie. To hule knoglestykker formede et par briller i gittervæggen og rettede blikket mod den tomme stol. På et af gobelinfragmenterne inde i buret sås en putto – basunengel – hvor kønsorganerne var skåret væk. Som ung pige havde Bourgeois hjulpet sin mor med at gøre dette på bestilling af gobelinejere, der ønskede vindrueklaser indsat i stedet. 

Edderkoppen var for Bourgeois en hyldest til hendes mor: “… hun var velovervejet, klog, tålmodig, trøstende, fornuftig, fin, spidsfindig, uundværlig, ordentlig og flittig som en edderkop.”

LIV OG KARRIERE - VIGTIGE ÅRSTAL

Bourgeois blev født i 1911 i Paris og tilbragte det meste af sin barndom i forstaden Antony, hvor hendes forældre havde et gobelinværksted. Hendes far havde en gobelinforretning på Boulevard Saint-Germain i Paris.
I 1932 begyndte Bourgeois at studere matematik på Sorbonne-universitetet, men kort efter sin mors alt for tidlige død samme år opgav hun matematikken og påbegyndte kunststudier hos forskellige kunstnere, heriblandt Fernand Léger.
I 1938 giftede Bourgeois sig med den amerikanske kunsthistoriker Robert Goldwater og flyttede til New York City. De fik tre sønner.

Bourgeois skabte sine første træskulpturer i midten af 1940’erne. Disse høje, slanke personager blev udstillet første gang i 1949 som en tidlig stedsspecifik installation på Peridot Gallery i New York.
Bourgeois deltog i flere gruppeudstillinger med de såkaldt abstrakte ekspressionister og havde kontakt med europæiske kunstnere i New York, blandt andre Marcel Duchamp og Joan Miró.
Ved faderens død i 1951 blev Bourgeois ramt af en dyb depression og begyndte i psykoanalyse. I denne periode udstillede hun sporadisk, men havde først igen en soloudstilling i 1964 på Stable Gallery, New York, hvor hun viste en række organiske skulpturer i gips, latex og gummi.
I 1980 mødte Bourgeois Jerry Gorovoy, der skulle blive hendes assistent resten af hendes kunstneriske virke. Hun fik et rummeligt atelier i Brooklyn, hvor hun, som næsten 70-årig, begyndte at arbejde i arkitektonisk skala, som man kan opleve det i denne udstilling.
I 1982 viste Museum of Modern Art i New York en omfattende udstilling med Bourgeois. Det var museets første store retrospektive udstilling med en kvinde. Med udstillingen steg kendskabet og interessen for kunstnerens arbejde.
Bourgeois arbejdede frem til sin død i New York i 2010, 98 år gammel.