Fra maleri til virtual reality, overtro til videnskab, myter til missioner, fantasier til rumkolonier. Louisiana bød sine gæster på en rejse til Månen — fra den indre verden til det ydre rum.
Efterårets store udstilling på Louisiana kredsede om Månens fascinationskraft, rolle og betydning for os. Udstillingen præsenterede mere end 200 værker og genstande — og viste, hvordan den runde, hvide skive spejler sig i vores kunst og kulturhistorie. Fra Galileos månekort til Norman Fosters planer om 3D-printede månebaser.
På udstillingen blandedes kunst, film, musik, litteratur, arkitektur, kulturhistorie, design og naturvidenskab til et levende og mangfoldigt portræt af vores nærmeste nabo i himmelrummet. Vi mødte Månen som grundsymbol og som mål for romantiske og kunstneriske længsler, videnskabelig udforskning, eksistentielle spørgsmål — og politisk ekspansionstrang.
Louisiana markerede med udstillingen optakten til 50-året for menneskets første skridt på Månen, men pegede også på en stærk og fornyet interesse for Månen i både kunsten og som springbræt for et nyt strategisk og økonomisk kapløb i rummet.
Udstillingen blev støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond .
50-ÅRET FOR APOLLO 11
Udstillingen ledte op til 50-året for den første bemandede månelanding, Apollo 11 i 1969, og månelandingen var ét af udstillingens tematiske omdrejningspunkter: som en midlertidig kulmination på de dybt forankrede kulturelle forestillinger, som var investeret i rumkapløbet.
Månelandingen var ikke blot en teknologisk landvinding, men en spektakulær og gennem-æstetiseret begivenhed, som blev distribueret globalt i billeder – og som blev både foregrebet og fortolket i 1960’ernes billedkunst og bredere visuelle kultur.
Den amerikanske kunstner Robert Rauschenberg overværede, på officiel invitation fra NASA, Apollo 11-affyringen og skriver i collageværket Stoned Moon Book fra sit ophold: “My head said for the first time moon was going to have company and knew it.” Værket er udlånt af Robert Rauschenberg Foundation i New York og hører til udstillingens mange værker, der sjældent eller aldrig før har været udstillet i Skandinavien.
FRA MÅNESYGE TIL RUMKOLONISERING
Udstillingen var organiseret omkring seks temaer, der tilsammen tegnede et multifacetteret portræt af Månen og dens betydning i den moderne kultur. Læs om alle temaerne — Måneskin, Selenografi, Myternes Måne, Månelandingen, Rumkolonisering og Dyb tid — herunder.
MÅNESKIN
Månens særlige lys har optaget billedkunstnere i århundreder og er et grundmotiv i romantikkens landskabsmaleri og digtning. Hos malere som C.D. Friedrich, Joseph Wright of Derby, J.C. Dahl og C.W. Eckersberg sættes menneskelivets skrøbelighed i kontrast til Månens evige lys. I samtidskunsten tematiseres måneskin som en naturoplevelse, der forsvinder i takt med den tiltagende lysforurening, hos kunstnere som Katie Paterson og Darren Almond.
SELENOGRAFI
Den videnskabelige beskrivelse af Månens overflade – opkaldt efter den græske månegudinde Selene – opstår i begyndelsen af 1600-tallet, da italienske Galileo Galilei studerer Månen i et teleskop og publicerer sine opdagelser. Et rum i udstillingen fortæller historien om kortlægningen af månen med et udvalg, der spænder fra Galileis originale akvareller over 1700-tallets smukke, håndlavede kort, til de allernyeste minutiøst detaljerede billeder af Månens overflade, publiceret af NASA.
MYTERNES MÅNE
Månen er objekt for videnskabelige studier, men den er også, om noget, fantasiens territorium. Denne temasektion undersøger myternes måne i en dialog mellem måneguder, folkeminder, urbane myter og surrealistisk kunst af blandt andre Salvador Dalí, Max Ernst, Joseph Cornell og Remedios Varo. Også yngre kunstnere som Marie Kølbæk Iversen og Camille Henrot undersøger Månens rolle som knudepunkt mellem det indre og det ydre rum.
MÅNELANDINGEN
I årene omkring den første månelanding i 1969 er kapløbet mod Månen en altdominerende kulturel dagsorden, hvis filosofiske implikationer optager periodens store kunstnere – med lige dele fremskridtsoptimisme og ideologikritik. Her vises blandt andet Robert Rauschenbergs værker fra opholdet hos NASA, østrigske Kiki Kogelniks malerier af svævende kvinder i det ydre rum og franske Yves Kleins ”planetare relieffer”.
RUMKOLONISERING
Hvem ejer Månen? Skønt en FN traktat definerer det ydre rum som menneskehedens fælleseje, ser vi i dag konturerne af en ny rumalder. Månen er ikke længere blot et mål i sig selv, men en affyringsrampe for missioner længere ud i universet, og både nationer og private virksomheder undersøger muligheden for Månebaser og minedrift i det ydre rum. I denne sektion undersøges rumkolonisering gennem blandt andet Foster+Partners’ månebase for ESA, Neri Oxmans eksperimenterende rumdragter og kunstneren Trevor Paglens fotografier af de hemmelige overvågningssatellitter, der gemmer sig blandt nattehimlens stjerner.
DYB TID
Den økologiske krise på Jorden har fået forskere til at konkludere, at vi befinder os i en ny geologisk tidsalder, ”det antropocæne”, hvor mennesket påvirker Jordkloden på et planetært niveau. Hvordan kan kunsten indfange planetens tid, den dybe tid, der overskrider den menneskelige fatteevne? I denne sektion vises bl.a. kunstneren Hiroshi Sugimotos fotografier, der indfanger Månens bane som en stribe af lys henover nattehimlen og Alicja Kwades abstrakte skulpturer, der oversætter motiver som tyngdefelter og planetbaner i sten og stål.
NYE VÆRKER
Udstillingen rummede flere nye kunstværker, skabt specielt til denne udstilling. Kunstner Nanna Debois Buhl havde produceret et grafisk værk, der undersøgte den tidlige computerteknologi udviklet til månemissionerne, og filminstruktør Michael Madsen havde udviklet en interaktiv installation, bundet op på en astronaut-personlighedstest. Desuden havde den amerikanske avantgardekunstner Laurie Anderson skabt en ny virtual reality-installation specielt til Louisianas udstilling.
KUNSTNERE PÅ UDSTILLINGEN
Fra Casper David Friedrich og C.W. Eckersberg over Salvador Dalí, Yves Klein og frem til f.eks. Darren Almond, Alicja Kwade og Hito Steyerl. Fra romantikkens måneskinsmalerier over surrealisternes månefantasier til space age-design, samtidskunst og værker skabt specielt til denne udstilling, bl.a. en interaktiv astronaut-personlighedstest af filminstruktør Michael Madsen og en virtual reality-installation af den amerikanske avantgardekunstner Laurie Anderson. Se en liste over udstillingens kunstnere herunder.
Gertrude Abercrombie, US, 1909-1977 / Darren Almond, GB, 1971 / Laurie Anderson & Hsin-Chien Huang, US, 1947 & TW, 1966 / Galina Balashova, RU, 1931 / Rosa Barba, DE/IT, 1972 / Nanna Debois Buhl, DK, 1975 / James Carpenter, GB, 1840-1899 / Joseph Cornell, US, 1903-1972 / Donato Creti, IT, 1671-1749 / J.C. Dahl, NO, 1788-1857 / Salvador Dalí, SP, 1904-1989 / Joseph Wright of Derby, GB, 1734-1797 / Marlene Dumas, SA, 1953 / Charles and Ray Eames, US, 1907-1978 & 1912-1988 / C.W. Eckersberg, DK, 1783-1853 / Max Ernst, DE, 1891-1976 / Foster & Partners, GB / Caspar David Friedrich, DE, 1744-1840 / Isa Genzken, DE, 1948 / Richard Hamilton, GB, 1922-2011 / Camille Henrot, FR, 1978 / Marie Kølbæk Iversen, DK, 1981 / Yves Klein, FR, 1928-1962 / Kiki Kogelnik, AT, 1935-1987 / Stanley Kubrick, US, 1928-1999 / Alicja Kwade, DE, 1979 / Cath Le Couteur, UK / Carl Julius von Leypold, DE, 1928-1862 / Michael Madsen & Jonathan Houser, DK, 1971 & 1986 / George Méliès, FR, 1928-1962 / Edvard Munch, NO, 1863-1944 / James Nasmyth, GB, 1808-1890 / James Arthur O’Connor, IE, 1792-1841 / Yasuaki Onishi, JP, 1979 / Neri Oxman, US/IL, 1976 / Wolfgang Paalen, DE/AT/ME, 1905-1959 / Trevor Paglen, US, 1974 / Katie Paterson, UK, 1981 / Victor Prouvé, FR, 1858-1943 / Robert Rauschenberg, US, 1925-2080 / Man Ray, US, 1890-1976 / Rachel Rose, US, 1986 / Mark Rothko, US, 1890-1976 / Rotraut, DE/FR, 1938 / Tom Sachs, US, 1966 / Kiki Smith, US, 1954 / Hito Steyerl, DE, 1966 / August Strindberg, SE, 1848-1912 / Hiroshi Sugimoto, JP, 1948 / Malena Szlam, CL, 1979 / SEArch & CLOUDS Architecture Office / Remedios Varo, SP, 1908-1963
